...
Alle artikler
Opslag og værktøjer
- Hvad er digital suverænitet?
- Ordbog
- Tidslinje over regler og frister
- Sagsoverblik
- Skabelon til exit-planen
- Danske tal
Exit-planen i 10 trin
En exit-plan beskriver, hvad I gør, hvis en leverandør lukker, hæver prisen eller skifter ejer. Den bygges i ti trin, og hvert trin bygger på det forrige.
→ Temaside: Exit-planen i 10 trin
- Trin 1 i exit-planen: én liste over systemer, data og leverandører, som resten af planen kan bygge på
- Trin 2 i exit-planen: et overblik over, hvem I reelt har kontrakt med, og hvem der ejer dem
- Trin 3 i exit-planen: et overblik over de selskaber, der står bag jeres leverandører
- Trin 4 i exit-planen: en vurdering af, hvem der kan lukke, se eller ændre hvert system, og med hvilket varsel
- Trin 5 i exit-planen: et overslag over, hvad det koster i tid og penge at komme ud af hvert system
- Trin 6 i exit-planen: en kort liste over de systemer, der skal håndteres først, og hvornår det skal ske
- Trin 7 i exit-planen: en ensartet måde at efterprøve alternativerne på, før I vælger
- Trin 8 i exit-planen: skiftevilkår på skrift, før I får brug for dem
- Trin 9 i exit-planen: et skifte, der er afprøvet, før det gælder
- Trin 10 i exit-planen: en plan, der følger med, når leverandøren ændrer sig
- Exitstrategi, exit-plan og beredskabsplan: forskellen og sammenhængen
- Exit-plan i en lille organisation: de første skridt med få ressourcer
De tre lag: dataresidens, drift og jura
Hvor data ligger, hvem der driver systemerne, og hvilken lov udbyderen følger, er tre forskellige spørgsmål. Et svar på det første siger lidt om de to andre.
→ Temaside: De tre lag: dataresidens, drift og jura
- De tre lag i digital suverænitet: dataresidens, drift og jura
- EU-lagring med undtagelser: hvad leverandørernes egne lister viser
- Når AI-behandlingen forlader EU, selv om data ligger der
- Software, der installeres og ændres uden at nogen bliver spurgt
- Egen hardware, leverandørens kontrol: lokal drift og afkoblede clouds
- Koncentrationsrisiko: når mange bruger samme leverandør
- Backup hos samme udbyder er ikke en exit-mulighed
- EU’s suverænitetsramme: otte områder, fem niveauer og en vægtning, I selv kan justere
- Seks spørgsmål til cloud- og AI-leverandøren, og de svar, exit-planen skal gemme
- Afhængigheden som strategisk risiko: hvad efterretningstjenesten og en tænketank skriver, og hvad bestyrelsen gør med det
Lov og jurisdiktion
Loven følger udbyderen, ikke serveren. Amerikanske regler om udlevering og sanktioner kan gælde for data, der ligger i Europa, mens europæiske regler giver nye rettigheder ved skifte.
→ Temaside: Lov og jurisdiktion
- Cloud Act: loven følger udbyderen, og det afgør, hvilke systemer I vurderer først
- FISA 702: overvågning af ikke-amerikanere hos amerikanske udbydere
- Sanktioner og dekreter: sådan lukkes en adgang uden et indbrud
- Domæner og DNS under fremmed jurisdiktion
- Amerikansk eksportpolitik bestemmer adgangen til AI-modeller
- Data Act: skiftegebyrerne forsvinder, bindingen gør ikke
- NIS2 og jurisdiktion i leverandørstyringen
- EU’s Tech Sovereignty Package og CADA
- Kampen om reglerne: lobbyisme og diplomatisk pres
- Vilkår, der tillader udlevering uden retskendelse
- Schrems II og scenariet, hvor overførselsgrundlaget til USA falder
- Datatilsynets vejledning om cloud og plan B
- DORA og exitstrategien: finanssektorens krav som model for andre
Ejerskab: når europæisk ikke er europæisk
En europæisk adresse fortæller ikke, hvem der ejer leverandøren, eller hvilken platform tjenesten kører på. Ejerskabet kan også skifte ved et opkøb, uden at kontrakten ændres.
→ Temaside: Ejerskab: når europæisk ikke er europæisk
- Sovereignty washing: sådan ser man forskel
- De store udbyderes suveræne clouds vurderet efter samme målestok
- Ejerskab skifter: når leverandøren bliver solgt, skal exit-planen med
- Leverandører fra lande uden for Danmarks sikkerhedspolitiske fællesskab
- Firewalls og sikkerhedsudstyr: hvem ejer det, og hvem opdaterer det
- Når kunden spørger: hvad leverandøren skal kunne dokumentere om ejerskab og kæde
- EUCS: EU’s certificering af cloudtjenester og hvor den står
- Microsofts danske datacenterregion og Sovereign Cloud efter samme målestok
Licenser, priser og binding
Bindingen til en leverandør sidder ofte i licensen, formaterne og vilkårene, mere end i teknikken. Prisen kan stige, vilkårene kan ændres, og vedligeholdelsen kan ophøre.
→ Temaside: Licenser, priser og binding
- Tvangsbundling hos Microsoft, Google og VMware: når fravalget forsvinder
- Brugsretten er jeres, vedligeholdelsen er leverandørens
- Dokumentformater som binding
- Vilkår, der ændres ensidigt
- Binding til AI-leverandøren
- Vendor lock-in: sådan måler I bindingen til en leverandør
- Exit i statens standardkontrakter: ophørsbistand og dataudlevering
Offentlige organisationer
Flere stater, kommuner og styrelser har truffet beslutninger om afhængighed af leverandører. De giver et sammenligningsgrundlag for andre offentlige organisationer.
→ Temaside: Offentlige organisationer
- Offentlige skift i Europa: hvad der er besluttet, og hvad det koster
- Holland kræver exitplaner ved statslig cloudbrug
- Skolernes software: gratis licenser og offentlige alternativer
- Sundhedssektorens afhængigheder: journalsystemer og cloud
- Forsvarets cloud og risikoen for en kill switch
- Den danske politiske ramme for digital suverænitet
- Jurisdiktion som krav i offentlige udbud
- Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser
- KL og kommunernes digitale handlefrihed
Europæiske alternativer, efterprøvet
Et alternativ er kun et alternativ, hvis ejerskab, hosting, aktualitet og prismodel holder. Artiklerne efterprøver hver tjeneste på de fire punkter ud fra leverandørens egne oplysninger.
→ Temaside: Europæiske alternativer, efterprøvet
- Europæiske alternativer til Microsoft 365: kontorpakke og mail efterprøvet
- Fra Microsoft Office til et alternativ: hvad brugerne møder i skiftet
- Alternativer til Teams: chat, videomøder og projektstyring efter samme målestok
- Alternativer til WeTransfer og FTP: hvem står bag, og hvor ligger filerne
- Alternativer til Chrome og Edge: hvem står bag browseren, og hvad sendes hjem
- Password managers: ejerskab, jurisdiktion og vejen ud
- Antivirus og endpoint-beskyttelse: hvem står bag, og hvor ender jeres data
- Europæiske alternativer til Cloudflare: hvem står mellem website og brugere
- Europæiske alternativer til Shopify, HubSpot og Zendesk
- Alternativer til Adobe og Autodesk uden amerikansk abonnement
- Europæiske alternativer til Azure og AWS: hvem der bygger infrastrukturen
- Europæiske alternativer til ChatGPT: hvad deres egen dokumentation viser
- Euro-Office: hvad kodens oprindelse betyder for vurderingen af et alternativ
- Europæisk leverandør, samme sikkerhedskrav: suverænitet erstatter ikke sikkerhed
- Offentlige sprogmodeller: at bygge modellen er den nemme halvdel
- Europæisk betalingsinfrastruktur: afhængigheden af kortnetværk og de nye alternativer
- Linux på den offentlige arbejdsplads: hvor langt piloterne er nået
- Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr
Kryptering og nøglekontrol
Kryptering kan begrænse, hvem der kan læse jeres data. Den forhindrer ikke, at en tjeneste lukkes, og lovgivning i flere lande giver myndigheder adgang til at stille krav.
→ Temaside: Kryptering og nøglekontrol
- Ende-til-ende-kryptering og jurisdiktion: to spørgsmål om samme tjeneste
- Chatkontrol i EU: hvad der er vedtaget, og hvad der stadig forhandles
- Lovkrav om adgang til krypterede data: Storbritannien, Australien og Canada
- Egne nøgler: hvad de beskytter, og hvad de ikke beskytter
Dokumenterede sager
Sagerne viser, hvad der sker, når en leverandør lukker, en myndighed stiller krav, eller en organisation selv vælger at flytte. Hver sag er beskrevet dato for dato med primærkilder.
→ Temaside: Dokumenterede sager
- Den Internationale Straffedomstol og den lukkede Microsoft-konto (2025)
- Amsterdam Trade Bank: solvent bank lukket via sin IT (2022)
- Microsoft lukkede en efterretningsenheds adgang til data i Holland (2025)
- Solvinity, Kyndryl og DigiD
- Microsofts svar til det franske senat (juni 2025)
- Health Data Hub: Frankrig flytter sundhedsdata fra Azure
- OVHcloud og den canadiske kendelse: data i EU, krav fra Canada
- Leverandøren udleverede tilsynets navne til Washington (2026)
- WireGuard-udviklerens konto lukket uden varsel (2026)
- Eksportkontrollen på avancerede AI-modeller (juni 2026)
- Droneangreb på cloud-datacentre i Golfen (marts 2026)
- UniSuper: cloud-miljø slettet af udbyderens egen fejl (2024)
- Schleswig-Holstein: forvaltningen på vej væk fra Microsoft
- Østrigs forsvar skiftede kontorpakke
- Lyon: ni lokale myndigheder og en plan for open source
- Gendarmeriet og de franske ministeriers skift
- SIA Open: Færdselsstyrelsen som første statslige pilot (2025)
- STAR: en styrelse der byggede exit-planen ind i driften (2026)
- Aarhus Kommune: 42 mio. kr. om året og en plan for at løsne bindingerne
- Ishøj Kommune: fuld licens til dem, der bruger den
- Rigspolitiet: fra X til Ritzau, og infrastrukturen bag (2026)
- Finland valgte den billigste cloud-løsning fra til valgsystemet
- DNS Belgium forlader amerikansk cloud
- Irland aflyste udbuddet af statens Microsoft-aftale
- Spanien: strategisk leverandør, fjorten dage senere en suverænitetsplan
- Italiens statslige cloud med amerikanske tjenester
- Portugal: lovkrav om åbne standarder siden 2011
- Norge gjorde digitale afhængigheder til en opgave for syv departementer (2026)
- Telenor og den norske suveræne cloud: andet forsøg (2024 til 2026)
- Airbus og BMW valgte europæisk AI (maj 2026)
- TDC NET og Huawei-udstyret: Østre Landsrets dom (2026)
- Passwork: europæisk sælger, russisk kodeoprindelse (2026)
- Schweiz: Microsoft 365 på 54.000 pladser og en reserve ved siden af (2026)
- Tyske socialforsikringer øvede en arbejdsplads uden normal IT (2026)
- Palantir og POL-INTEL: lokale data, amerikansk leverandør (2026)
- Broadcom lukkede for VDDK, som migreringer fra VMware bygger på (2026)
- München og open source: tre kursskift på 23 år
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktion og afhængighed hos Nielco IT
Skal afhængigheden kortlægges?
Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.
