Digital suverænitet

70 13 63 23

Linux på den offentlige arbejdsplads: hvor langt piloterne er nået

Linux på den offentlige arbejdsplads: hvor langt piloterne er nået

Kontorpakke og mail er de første programmer, offentlige organisationer flytter, når de vil mindske afhængigheden af én leverandør. Styresystemet på pc’en er det næste lag, og her viser tre offentlige projekter fra 2025 og 2026, hvor langt man kan nå, og hvad der står tilbage.

Artiklen gennemgår projekterne i Schleswig-Holstein, Holland og Danmark ud fra myndighedernes egne oplysninger. Den anbefaler ingen bestemt distribution eller leverandør.

Hvorfor styresystemet hører med i exit-planen

En pc-arbejdsplads består af flere lag, som hver kan binde organisationen. Styresystemet bestemmer, hvilke programmer der kan køre, hvordan maskinerne administreres, og hvem der leverer sikkerhedsopdateringer. Et skifte af kontorpakke løser derfor kun en del af afhængigheden, hvis fagsystemerne stadig kræver et bestemt styresystem.

Styresystemet skal derfor stå i kortlægningen på linje med kontorpakke, mail og cloud, jf. → trin 1 om kortlægning af systemer og leverandører. Det gælder både den juridiske enhed bag styresystemet og de programmer, der forudsætter det. Hvem der udgiver sikkerhedsopdateringerne, og hvor længe en version understøttes, hører også med. Når en version mister support, kan maskiner, der ikke kan opgraderes, blive en udgift i sig selv.

Schleswig-Holstein: regeringskontoret er skiftet

Den nordtyske delstat har arbejdet længst. Landsregeringen meddelte 4. december 2025, at næsten 80 procent af arbejdspladserne i ministerierne, skatteforvaltningen undtaget, brugte LibreOffice. Her var Microsofts kontorprogrammer og mailklient enten fjernet eller under afinstallation. Ifølge digitaliseringsminister Dirk Schrödter lå andelen af nye Microsoft-licenser uden for skatteforvaltningen under 10 procent.

Den 19. september 2026 fulgte næste skridt. Regeringskontoret, Staatskanzlei, havde skiftet styresystem fra Windows til Linux, og over 200 medarbejdere arbejdede nu på Linux. Supporten til Linux leveres fremover af Dataport, delstatens IT-leverandør, i samarbejde med det tyske open source-firma Gonicus. De øvrige ministerier og myndigheder skal følge trinvis.

De sidste 20 arbejdspladser i Kiel

Omkring 20 arbejdspladser i regeringskontoret var endnu ikke skiftet. Landsregeringen begrunder det med tekniske afhængigheder, blandt andet i fagsystemer. Samme mønster gjaldt kontorpakken, hvor omkring 20 procent af arbejdspladserne delvist var afhængige af Word eller Excel, fordi fagsystemer krævede det.

Delstatens projektside om den moderne forvaltningsarbejdsplads beskriver fagsystemerne som overvejende Windows-baserede og ikke kørbare under Linux. Landsregeringen kalder deres anvendelighed en væsentlig faktor i udviklingen af den nye arbejdsplads.

Derfor arbejder delstaten også med selve fagsystemerne. Den 7. juli 2026 meddelte landsregeringen, at over 100 fagsystemer bygget på Microsoft Access udskiftes trinvis med webbaserede løsninger. En relevant del skulle udskiftes allerede i 2026. Der er ikke oplyst en slutdato. Ifølge meddelelsen kører den nye platform i datacentre, som Dataport driver, og løsningerne skal kunne genbruges af andre tyske forvaltninger. Udskiftningen af fagsystemerne er dermed et projekt for sig, som løber parallelt med skiftet af styresystem.

Holland: en statslig arbejdsplads på NixOS

I Holland udvikles en arbejdsplads til offentlige ansatte under navnet DAWO, Digitale Autonome Werkplek Overheid. Koden ligger i et offentligt repository under indenrigsministeriet på statens egen kodeplatform code.overheid.nl. Den bygger arbejdspladserne automatisk og ens med styresystemet NixOS. Repositoryet viste ændringer fra juni til oktober 2026.

Kommunernes landsforening VNG meddelte 2. april 2026, at ‘s-Hertogenbosch, Zaanstad, Ede og Amsterdam tester en Linux-baseret arbejdsplads sammen med indenrigsministeriet og statens IT-leverandør SSC-ICT. Arbejdspladsen kombineres med samarbejdsmiljøet MijnBureau, som indenrigsministeriet stadig udvikler, og som blandt andet bygger på Nextcloud.

Piloten løber til udgangen af 2026. De første resultater viste ifølge VNG, at det tekniske fundament er på plads, men at der kræves mere samarbejde og flere investeringer. Projektet er dermed på pilotstadiet, og der er ikke truffet beslutning om udrulning. VNG planlægger vidensdeling, så flere kommuner kan komme med. Det åbne kodegrundlag betyder, at andre organisationer kan læse og genbruge konfigurationen, men det gør ikke arbejdspladsen klar til drift andre steder.

Danmark: SIA Open hos Færdselsstyrelsen

I Danmark fik direktøren for Færdselsstyrelsen 15. december 2025 som den første i staten en open source-pc. Styrelsen er pilotkunde i Statens It’s projekt SIA Open. Computeren har ingen Microsoft-programmer som Word og Outlook.

Styrelsen oplyser, at den vil have et reelt alternativ, hvis priser eller vilkår bliver uacceptable, og at den vil eje kildekoden. Microsoft-licenserne opsiges dog ikke nu, og styrelsen kalder skiftet en pilot, der skal give erfaringer. Statens It’s årsrapport for 2025 nævner opstarten af et projekt om en open source-baseret pc-platform med de første pc’er hos en pilotkunde ved udgangen af 2025.

Der er ikke offentliggjort tal for, hvor mange medarbejdere der bruger platformen, eller hvilke fagsystemer der er afprøvet. Planerne for andre styrelser fremgår heller ikke af de officielle kilder. Styrelsen har samtidig vedtaget designprincipper for nye systemer, der lægger vægt på fuld kontrol, ejerskab og ingen proprietær kildekode. Principperne gælder styrelsens egne systemer og siger intet om resten af staten.

Tre projekter på hver sit trin

Projekterne er nået forskelligt langt, og de bør ikke sammenlignes som ens resultater. Forskellen ligger både i omfang, i hvem der har truffet beslutningen, og i hvor meget der er offentliggjort.

  • Schleswig-Holstein har skiftet kontorpakke og mail i hovedparten af forvaltningen og styresystem i regeringskontoret. Resten af landsforvaltningen mangler.
  • Holland har en arbejdsplads i pilot hos fire kommuner og et offentligt kodegrundlag. Der er ingen beslutning om udrulning.
  • Danmark har én styrelse som pilotkunde og ingen offentliggjorte tal for omfanget.

Fælles for dem er, at organisationen selv eller en offentlig IT-leverandør står for konfigurationen, og at support købes hos en eller flere leverandører. Valget flytter dermed afhængigheden fra licensgiveren til den, der drifter og supporterer platformen. Det skal fremgå af vurderingen af alternativer, jf. → trin 7.

Hvad der holder de sidste maskiner fast

De officielle kilder peger på samme hindring. Fagsystemer, der kun kører på Windows eller forudsætter Office, bestemmer, hvor mange arbejdspladser der kan skifte. Det gælder også integrationer, makroer og skabeloner, der er bygget til én kontorpakke, jf. → dokumentformater som binding.

Konsekvensen er, at en del af arbejdspladserne kan blive på det gamle styresystem i lang tid. Organisationen driver i den periode to platforme med hver sin administration og sikkerhedsopdatering. Den dobbelte drift hører med i beregningen af exit-omkostningen, jf. → trin 5.

Brugerne er den anden faktor. Schleswig-Holstein oplyser, at medarbejderne fik informationsmøder, læringsvideoer, eksperter på stedet og Linux-fora. Oplæringen er beskrevet i → brugerne i skiftet.

Spørgsmål til leverandøren af hvert fagsystem

Fagsystemerne afgør tempoet, og derfor skal leverandørerne spørges direkte. Notér svaret skriftligt for hvert system.

  1. Platform · Hvilke styresystemer og browsere er systemet testet og supporteret på i dag?
  2. Afhængigheder · Kræver systemet en bestemt kontorpakke, et bestemt mailprogram eller lokale komponenter på pc’en?
  3. Webadgang · Findes der en webbaseret udgave med samme funktioner?
  4. Køreplan · Har leverandøren en dateret plan for understøttelse af andre platforme?
  5. Demonstration · Kan de centrale arbejdsgange vises på den platform, I overvejer?
  6. Kontrakt · Kan krav om platformsuafhængighed skrives ind ved næste fornyelse, jf. → trin 8?

Hvad piloterne kan og ikke kan vise

Projekterne viser, at offentlige organisationer kan flytte kontorpakke, mail og styresystem for større grupper af medarbejdere. De viser også, at fagsystemerne er den faktor, der oftest bestemmer, hvornår de sidste maskiner kan følge med.

De viser derimod ikke, hvad et skifte koster i en dansk organisation, eller hvor lang tid det tager. Ingen af kilderne oplyser om brugertilfredshed eller driftsstabilitet efter skiftet. Erfaringerne fra en delstat med egen IT-leverandør kan ikke overføres direkte til en kommune eller en virksomhed med andre fagsystemer. Kilderne er desuden myndighedernes egne meddelelser, som beskriver projekterne fra afsenderens side. Ingen af dem indeholder en uafhængig evaluering af resultaterne.

Betydningen for exit-planen

Styresystemet er en leverandørbinding på linje med kontorpakken. Skriv det ind i kortlægningen, og knyt hvert fagsystem til de platforme, det kræver.

  • Opgør antallet af systemer, som er låst til ét bestemt styresystem, og notér kontraktejeren for hvert.
  • Prioritér de systemer, der binder flest arbejdspladser, i → trin 6.
  • Følg de offentlige projekter i → offentlige skift i Europa og sagen om → Schleswig-Holstein.

En uvildig vurdering kan betale sig, når mange fagsystemer skal gennemgås, eller når platformskravet skal ind i et udbud. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kortlægger blandt andet data og systemer, der er bundet af formater, integrationer og licenser.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026