I september 2025 slog Microsoft en række abonnementer fra for det israelske forsvarsministerium, herunder lagerplads i Azure i Holland. Beslutningen hvilede på Microsofts egne brugsvilkår og blev truffet af leverandøren, uden en domstol, en myndighed eller en sanktion.
Sagen kort
Kunden var Israels forsvarsministerium (IMOD), som Microsoft leverer software, Azure og AI-tjenester til. The Guardian beskrev i august 2025, at en enhed under ministeriet gemte optagelser af aflyttede telefonsamtaler fra Gaza og Vestbredden i Azure. Avisen navngav enheden som Unit 8200.
Microsoft undersøgte sagen og fandt belæg for dele af beskrivelsen. Selskabet lukkede derefter bestemte abonnementer og tjenester. Sagen er dermed et eksempel på, at en leverandør kan lukke for data i et europæisk datacenter med henvisning til sine egne vilkår.
Hvad skete der, dato for dato
- 6. august 2025 · The Guardian offentliggjorde en undersøgelse, lavet sammen med +972 Magazine og Local Call. Avisen henviste til lækkede interne Microsoft-dokumenter.
- 15. august 2025 · Microsoft meddelte, at selskabet ville undersøge påstandene, oplyser Microsoft i sit indlæg af 25. september.
- 25. september 2025 · Microsofts præsident Brad Smith skrev i en meddelelse til medarbejderne, at Microsoft havde stoppet og slået bestemte abonnementer og tjenester fra.
- 4. juni 2026 · Microsoft offentliggjorde en afsluttende opsummering af undersøgelsen. Datoen fremgår af DatacenterDynamics, da dokumentet selv er udateret.
Hvem besluttede
Beslutningen blev truffet af Microsoft. Selskabet skriver selv, at det meddelte IMOD sin beslutning om at stoppe og slå bestemte abonnementer og tjenester fra. Det gjaldt bestemte cloudlagre og AI-tjenester.
Undersøgelsen blev ledet af advokatfirmaet Covington & Burling med teknisk bistand fra et konsulentfirma, fremgår af opsummeringen. Microsoft skriver, at IMOD fik mulighed for at vise, at brugen var i overensstemmelse med vilkårene. Ingen hollandsk eller irsk myndighed indgår i Microsofts beskrivelse af forløbet.
Hvilken mekanisme
Grundlaget var kontrakten. Microsoft henviser til sine brugsvilkår, sin Acceptable Use Policy og sit adfærdskodeks for AI-tjenester. Ifølge Microsoft forbyder de brug, der fremmer masseovervågning af civile.
Microsoft skriver også, at hverken selskabet, advokatfirmaet eller konsulenterne så kundens indhold. Undersøgelsen byggede på Microsofts egne forretningsdata. Leverandøren kunne altså lukke uden at kende indholdet, alene ud fra sine egne oplysninger om forbruget.
Vilkår af den slags findes hos alle store udbydere, og de kan ændres. Hvordan ensidige ændringer virker, er gennemgået i → vilkår der ændres ensidigt.
Tre årsager, samme beslutningssted
Sagen ligner to andre dokumenterede forløb. I → Amsterdam Trade Bank var udløseren en amerikansk sanktion mod bankens ejer. I → ICC-sagen var det en sanktion mod en enkelt person.
Her var udløseren leverandørens egne vilkår. I alle tre tilfælde lå data i Europa, og den afgørende beslutning blev truffet af en amerikansk virksomhed. Datacenterets placering afgjorde ikke, hvem der kunne lukke, jf. → tre lag i dataresidens, drift og jura.
Leverandøren strammer sin egen kontrol
Microsoft beskriver forholdet til IMOD som et almindeligt kommercielt kundeforhold. I en fodnote tilføjer selskabet dog, at det lejlighedsvis giver særlig adgang ud over standardaftalerne. Opsummeringen nævner også begrænset nødhjælp til den israelske regering i ugerne efter 7. oktober 2023.
Efter undersøgelsen vil Microsoft blandt andet skærpe sin gennemgang før kontrakter, der vedrører national sikkerhed. Selskabet vil også gennemgå politikkerne for acceptabel brug med jævne mellemrum. For kunderne betyder det, at leverandørens egen vurdering af, hvad der er tilladt, kan ændre sig over tid.
Hvad kunden kunne have vidst på forhånd
Vilkårene var offentlige, og forbuddet mod visse former for brug stod i dem. Microsoft skriver, at IMOD som alle andre kunder var bundet af dem. En kunde kan derfor på forhånd vide, at leverandøren har ret til at lukke ved brud på vilkårene.
Det, kunden ikke kan vide, er, hvordan leverandøren vil fortolke vilkårene i en konkret situation. Den vurdering ligger hos leverandøren. Notér derfor for hvert system, hvem der kan lukke, og på hvilket grundlag, som i → trin 4 i exit-planen.
Hvad sagen ikke viser
Sagen viser ikke, hvor meget data der blev ramt. The Guardian skrev ud fra lækkede dokumenter, at omkring 11.500 terabyte israelske militærdata lå i Holland og en mindre del i Irland. Microsoft har bekræftet forbrug af lagerplads i Holland, men ikke mængden.
Den viser heller ikke, at alle IMOD’s tjenester blev lukket. Microsoft skriver, at selskabet fortsat leverer software, Azure og AI-tjenester til ministeriet, og at cybersikkerhedsarbejdet for Israel fortsætter. Den fulde rapport fra Covington er ikke offentliggjort.
Endelig viser sagen ikke, hvad der skete med data bagefter. Microsoft henviser til offentlige oplysninger om, at IMOD tilsyneladende ville flytte data til en konkurrerende cloudplatform. Vi har ikke fundet en officiel bekræftelse af, hvor data endte.
Læren for en exit-plan
En leverandør kan lukke, når den mener, at vilkårene er brudt. Det kræver hverken en myndighed, en domstol eller en sanktion. Brug sagen til fire handlinger.
- Læs brugsvilkårene som en del af kontrakten · Notér, hvilke former for brug leverandøren kan lukke for, og hvem der afgør det. Kortlægningen hører til → trin 2.
- Spørg til proceduren før lukning · Afklar, om I får varsel og mulighed for at svare, og skriv det ind i aftalen, jf. → trin 8.
- Vælg et alternativ under en anden jurisdiktion · Et skift mellem to udbydere med samme jurisdiktion flytter data, men ikke beslutningsstedet. Vurderingen følger → trin 7.
- Hold en kopi, I selv kontrollerer · En kopi hos samme leverandør lukkes sammen med resten, se → backup hos samme udbyder.
Hvis mange af jeres systemer ligger hos samme koncern, kan en uvildig gennemgang give overblik. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kortlægger, hvem der kan lukke hvad, og på hvilket grundlag.
Kilder
- The Guardian (Harry Davies og Yuval Abraham): Revealed, Israeli military undertook an ambitious project to store a giant trove of Palestinians’ phone calls on Microsoft’s servers in Europe, 6. august 2025 (senest ændret 25. september 2025). https://www.theguardian.com/world/2025/aug/06/microsoft-israeli-military-palestinian-phone-calls-cloud
- Microsoft (Brad Smith): Update on ongoing Microsoft review, 25. september 2025. https://blogs.microsoft.com/on-the-issues/2025/09/25/update-on-ongoing-microsoft-review/
- Microsoft: Summary of 2025 External Investigation and Follow Up, offentliggjort juni 2026. https://cdn-dynmedia-1.microsoft.com/is/content/microsoftcorp/microsoft/msc/documents/presentations/CSR/Summary-of-2025-External-Investigation-Follow-Up.pdf
- DatacenterDynamics (Georgia Butler): Microsoft cuts off some services to Israel’s Ministry of Defense, 29. september 2025. https://www.datacenterdynamics.com/en/news/microsoft-cuts-off-some-services-to-israels-ministry-of-defense/
- DatacenterDynamics: Microsoft wraps up investigation into Israeli military’s use of its cloud platform, juni 2026. https://www.datacenterdynamics.com/en/news/microsoft-wraps-up-investigation-into-israeli-militarys-use-of-its-cloud-platform/
