Digital suverænitet

70 13 63 23

Gendarmeriet og de franske ministeriers skift

Gendarmeriet og de franske ministeriers skift

Frankrig har to forløb, der belyser samme spørgsmål fra hver sin ende. Gendarmeriet har drevet sine arbejdspladser på Linux i omkring to årtier. I april 2026 bad staten hvert ministerium om en plan for at mindske de ikke-europæiske afhængigheder. Det ene viser lang drift i stor skala, det andet en central plan med en frist.

Sagen kort

Det franske gendarmeris IT drives i dag af agenturet Anfsi, der står for informationssystemerne hos både politi og gendarmeri. Agenturets direktør, general Marc Boget, forklarede under ed for en undersøgelseskommission i Nationalforsamlingen 7. maj 2026, at gendarmeriet ikke længere har Windows-servere. Han oplyste, at 1.054 af 80.000 arbejdspladser stadig kører Windows til særlige formål, fremgår af referatet.

Ministerierne er et nyere forløb. Statens digitaliseringsdirektorat DINUM holdt 8. april 2026 et interministerielt seminar om at reducere afhængigheder uden for Europa, skrev DINUM i sin pressemeddelelse. Hvert ministerium skal formalisere en plan inden efteråret.

Hvad skete der, dato for dato

  • 2005 · Gendarmeriet valgte kontorpakken OpenOffice.org, året efter fulgte Firefox og Thunderbird. Det fortalte en oberst fra gendarmeriets IT-ledelse på en konference i januar 2008, refererede LinuxFr. Serverne havde ifølge samme referat kørt Debian siden 2000.
  • Januar 2008 · Planen var 8.000 Linux-arbejdspladser i 2008. Alle 70.000 maskiner skulle være skiftet i 2013 i takt med udskiftning af hardware.
  • November 2010 · Gendarmeriets daværende chef talte om 85.000 maskiner, 10.000 skiftet om året og 90 procent på Ubuntu i 2015. Det skrev LinuxFr med henvisning til en casebeskrivelse fra Canonical.
  • 3. februar 2026 · Nationalforsamlingen nedsatte en undersøgelseskommission om strukturelle afhængigheder og systemiske sårbarheder i den digitale sektor, ifølge kommissionens side.
  • 8. april 2026 · DINUM holdt seminaret sammen med erhvervsdirektoratet DGE, cybersikkerhedsagenturet ANSSI og statens indkøbsdirektorat DAE. DINUM meddelte, at direktoratet selv forlader Windows til fordel for Linux.
  • 7. maj 2026 · General Boget og IT-chefen i skatteforvaltningen DGFIP blev hørt i kommissionen.
  • 8. juli 2026 · Kommissionen blev lukket.

Pr. 30. oktober 2026 er der ikke fundet en offentlig opgørelse over, hvilke ministerier der har afleveret deres plan.

Hvem besluttede

Initiativet kom fra premierministeren og to ministre, oplyser pressemeddelelsen som PDF. Det var ministeren for offentlig forvaltning og budget og ministeren for kunstig intelligens og digitalisering. Det var et seminar med en fælles målsætning, og meddelelsen kalder det ikke et direktiv. DINUM skal koordinere en interministeriel plan, og hvert ministerium, inklusive de statslige operatører, skal formalisere sin egen.

Meddelelsen nævner syv områder for planerne: arbejdsplads, samarbejdsværktøjer, antivirus, kunstig intelligens, databaser, virtualisering og netudstyr. DAE kortlægger afhængighederne, og et talfæstet mål med en tidsplan skal fastsættes senere. Minister David Amiel lagde i meddelelsen vægt på, at staten skal ud af afhængigheden og selv kortlægge den.

I gendarmeriet lå beslutningen i egen organisation. Boget beskrev to principper. Styringen af værktøjerne uddelegeres aldrig, og eksterne franske leverandører arbejder under en intern kerne. Han skal til enhver tid kunne skifte leverandør uden at svække institutionen.

Hvilken mekanisme

Begge forløb handler om at flytte kontrollen med styresystem, kontorpakke og drift fra udenlandske licensgivere til staten selv. Boget nævnte for kommissionen tre risici. Den første var udenlandsk lovgivning med virkning i Frankrig, med Cloud Act som eksempel, se → Cloud Act. Den anden var fejl i leverandørkæden, med CrowdStrike-hændelsen i 2024 som eksempel, og den tredje var fjernlukning i en konflikt.

Ministeriernes plan rækker videre end arbejdspladsen. Antivirus, databaser og netudstyr står på listen, og det er områder, hvor en leverandør kan ændre eller stoppe opdateringer, jf. → antivirus og endpoint-beskyttelse. Gendarmeriet oplyste også, at det er ved at afslutte et skift fra Oracle til fri databasesoftware som PostgreSQL.

Tallene, og hvor de kommer fra

Antallet af arbejdspladser varierer efter kilde og år. LinuxFr refererede 70.000 maskiner i 2008 og 85.000 i 2010. Boget nævnte 80.000 i 2026. Den engelske Wikipedia-artikel om gendarmeriets system GendBuntu angiver 103.164 arbejdspladser i juni 2024 svarende til 97 procent. Artiklen angiver ingen kilde til tallet, og en officiel kilde er ikke fundet.

Besparelsen er usikker af samme grund. I 2010 blev der talt om cirka 2 mio. euro om året i licenser. Boget sagde i 2026, at de undgåede udgifter siden 2004 er opgjort til 534 mio. euro, og omfattede både arbejdspladser og tjenestetelefoner. Metoden er ikke offentliggjort, og France-Jeunes påpegede i oktober 2026, at tallet derfor ikke kan efterprøves. Tallet skal læses som gendarmeriets eget skøn.

Hvad organisationerne kunne have vidst på forhånd

Gendarmeriet byggede skiftet op i lag. Kontorpakke og browser kom før styresystemet, og standardformater som OpenDocument var valgt først, ifølge referatet fra 2008. Den rækkefølge er dokumenteret offentligt siden 2008 og var tilgængelig for de øvrige ministerier. Boget sagde, at selve skiftet blev gennemført på tre år, ret hårdhændet, men uden større problemer.

Skatteforvaltningens IT-chef gav ved samme høring et modbillede. DGFIP har brugt LibreOffice siden 2015 og undersøger nu Linux. Han forklarede, at en række fagsystemer for ti år siden kun kunne køre på Windows, og at den slags skift tager omkring et årti. Den forskel i udgangspunkt er beskrevet i → Linux-arbejdspladser i offentlige piloter.

Hvad sagen ikke viser

Sagen viser ikke, at andre myndigheder kan spare det samme. Gendarmeriet har siden 1987 haft sin egen IT-afdeling og en fast stab af officerer og underofficerer med teknisk speciale. Den interne kompetence er en forudsætning, som Boget selv fremhævede.

Sagen viser heller ikke, hvad ministeriernes planer indeholder, eller om de bliver gennemført. Pressemeddelelsen fastsatte ingen talfæstet målsætning. Der er heller ingen samlet opgørelse over omkostningerne ved gendarmeriets skift med offentliggjort metode. Andre offentlige skift og deres tal er samlet i → offentlige skift i Europa.

Læren for en exit-plan

Gendarmeriet viser, at en exit kan blive til almindelig drift, når organisationen selv ejer styringen. Ministerierne viser, hvordan en central enhed kan kræve en plan pr. organisation inden for faste områder og med en frist. Brug begge til fire handlinger.

  1. Del afhængighederne op i områder · Brug de syv franske områder som tjekliste i kortlægningen, jf. → trin 1.
  2. Begynd med formater og kontorpakke · Gendarmeriet skiftede filformat og programmer før styresystemet. Rækkefølgen hører hjemme i → trin 6 om prioritering.
  3. Hold styringen internt · Beskriv for hvert system, hvem der kan skifte leverandør, og om kompetencen findes i huset. Krav om reversibilitet hører med i kontrakten, se → trin 8.
  4. Dokumentér egne tal · Et besparelsesskøn uden metode kan ikke bruges i en business case. Opgør exit-omkostning og gevinst pr. system med åben metode, som i → trin 5, og hold planen opdateret efter → trin 10.

Den franske plan minder om de hollandske krav, der er beskrevet i → Holland kræver exitplaner. Ønsker I en uvildig gennemgang af jurisdiktion og afhængighed pr. system, beskriver Nielco IT sin jurisdiktions- og afhængighedsvurdering.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026