Digital suverænitet

70 13 63 23

Alternativer til Chrome og Edge: hvem står bag browseren, og hvad sendes hjem

Browsere og jurisdiktion: hvem står bag, og hvad sendes hjem

Browseren er det program, medarbejderne bruger til næsten alle forretningssystemer, og den rummer ofte gemte adgangskoder, historik og sessioner. Vurderingen af den hviler på de samme fire spørgsmål som for alle andre leverandører: ejerskab, hosting, aktualitet og prismodel.

Artiklen gennemgår de fire udbredte browsere og tre europæisk forankrede alternativer. Oplysningerne er hentet fra udbydernes egne sider og udgivelseslister 30. oktober 2026.

Hvorfor browseren hører med i exit-planen

En browser er et lokalt installeret program, men de fleste har tjenester, der sender data til udbyderen. Synkronisering af bogmærker, adgangskoder og faner sker via udbyderens servere. Opdateringer, nedbrudsrapporter og sikkerhedslister hentes og sendes på samme måde.

Afhængigheden har derfor to dele. Den ene er de data, der synkroniseres og gemmes hos udbyderen. Den anden er programmet selv og den motor, det er bygget på, fordi opdateringer og sikkerhedsrettelser kommer derfra.

Notér browseren i kortlægningen i → trin 1 med de tjenester, der er slået til. Hvordan programmer kan ændres via automatiske opdateringer, gennemgås i → software, der installeres uden samtykke.

De fire store har amerikanske moderselskaber

Chrome, Edge, Safari og Firefox udvikles af selskaber med hovedsæde i USA. For brugere i EØS står et irsk datterselskab dog i flere tilfælde som dataansvarlig. Juridisk enhed og moderselskab er derfor to svar, som skal noteres hver for sig, som beskrevet i → trin 2.

  • Chrome · Ifølge Googles privatlivspolitik er Google Ireland Limited i Dublin dataansvarlig for brugere i EØS og Schweiz. Google LLC i Mountain View er dataansvarlig for brugere i Storbritannien.
  • Edge · Ifølge Microsofts privatlivserklæring, opdateret september 2026, er Microsoft Corporation i Redmond dataansvarlig. For brugere i EØS, Storbritannien og Schweiz er Microsoft Ireland Operations Limited også dataansvarlig.
  • Safari · Ifølge Apples privatlivspolitik kontrolleres personoplysninger om personer i EØS, Storbritannien og Schweiz af Apple Distribution International Limited i Irland. Overførsler fra disse områder sker efter EU’s standardkontraktbestemmelser.
  • Firefox · Ifølge Mozillas side om organisationerne udvikles Firefox af Mozilla Corporation, som er et helejet datterselskab af den almennyttige Mozilla Foundation. Firefox’ privatlivserklæring har virkning fra 4. maj 2026.

Hvad amerikansk lovgivning giver myndighederne adgang til hos et amerikansk moderselskab, gennemgås i → Cloud Act.

Motoren er en afhængighed for sig

De fleste browsere bygger på én af få motorer. Ifølge Chromium-projektets egen side er Chromium open source-projektet bag Google Chrome. Mullvad Browser og LibreWolf bygger på Firefox-koden, som beskrevet nedenfor.

En browser fra en anden udbyder kan derfor have europæisk ejer, men hente motor og sikkerhedsrettelser fra et projekt, som en amerikansk koncern står bag. Opdateringstakten afhænger dermed af to parter, og begge skal med i vurderingen.

For en exit-plan skal både ejeren af browseren og ophavet til motoren stå i kortlægningen. Hvordan afhængighed af vedligeholdelse vurderes, gennemgås i → brugsretten er jeres.

Vivaldi efter de fire krav

  • Ejerskab · Vivaldi udvikles af Vivaldi Technologies AS. Ifølge selskabets egen side har det base i Norge og Island og ingen eksterne investorer.
  • Hosting · Ifølge privatlivspolitikken for browseren sender browseren én gang i døgnet en meddelelse med installations-id og version til selskabets servere i Island. Formålet er at opgøre antallet af aktive brugere.
  • Aktualitet · Udgivelsesnoten af 29. oktober 2026 beskriver en opdatering af version 8.2 med sikkerhedsrettelser fra Chromium. Browseren bygger dermed på Chromium-motoren.
  • Prismodel · Browseren er gratis. Selskabet oplyser, at indtægterne kommer fra aftaler med søgemaskiner og bogmærkepartnere samt donationer.

Kontrollér selv, om synkronisering skal slås til, og hvilken søgemaskine der er standard i jeres installation.

Mullvad Browser efter de fire krav

  • Ejerskab · Ifølge Mullvads side om browseren bad Mullvad det amerikanske Tor Project om at udvikle den. Tor Project, Inc. er ifølge sin egen historik en almennyttig organisation efter amerikansk skattelovgivning siden 2006. Mullvad VPN AB’s vilkår er underlagt svensk ret.
  • Hosting · Mullvads side beskriver browseren som rettet mod at begrænse sporing og fingeraftryk. Der er ingen konto eller synkronisering, som gemmer brugerdata hos udbyderen.
  • Aktualitet · Udgivelseslisten viser version 15.0.26 fra 21. oktober 2026 og version 16.0 fra 29. oktober 2026. Noterne til 16.0 beskriver en opdatering af den underliggende Firefox-kode.
  • Prismodel · Browseren er gratis og open source.

Kontrollér selv, om browserens strenge standardindstillinger fungerer med jeres forretningssystemer og single sign-on.

LibreWolf efter de fire krav

  • Ejerskab · LibreWolf er ifølge projektets forside en uafhængig udgave af Firefox. Der står intet selskab bag. Projektets FAQ oplyser, at det ikke tager imod donationer, og at bidragyderne frit kan forlade projektet.
  • Hosting · Forsiden oplyser, at telemetri og dataindsamling er fjernet. Der er ingen synkroniseringstjeneste hos projektet.
  • Aktualitet · Udgivelseslisten på Codeberg viser version 159.0-1 fra 27. oktober 2026.
  • Prismodel · Browseren er gratis og open source.

Et projekt uden selskab og uden finansiering kan ophøre uden varsel. Det skal stå i kortlægningen, hvis browseren bruges i faste arbejdsgange.

Brave efter samme målestok

Brave nævnes ofte som et alternativ med fokus på privatliv. Ifølge Braves privatlivserklæring for browseren er det Brave Software Inc., og siden angiver kontoret i San Francisco.

Brave har dermed samme placering som de fire store i spørgsmålet om moderselskab. Blandt browsere med amerikanske ejere er det derfor indstillinger og dataindsamling, der adskiller dem, mens jurisdiktionen er den samme.

Hvad et skifte typisk kræver

Et skifte af browser er teknisk enkelt for den enkelte bruger, fordi bogmærker og adgangskoder kan importeres. I en organisation kræver det mere. Gruppepolitikker, tilladte udvidelser, certifikater og single sign-on skal sættes op igen, og forretningssystemer skal testes.

Udvidelser er en afhængighed for sig. De installeres typisk fra browserudbyderens egen butik, og nogle findes kun til én motor. Notér de udvidelser, forretningen bruger, med udvikler og formål, og afklar, om de findes til den browser, I vil skifte til. En udvidelse til fx digital signatur eller et fagsystem kan afgøre, om et skifte er muligt for en hel afdeling.

Adgangskoder gemt i browseren er en særlig opgave. De bør flyttes til en separat password manager, før browseren skiftes, og ikke importeres i den nye. Valget af password manager gennemgås i → password managers.

Planlæg en periode med parallel drift, hvor den gamle browser stadig kan bruges til systemer, der ikke virker i den nye. Overgangen beskrives i → trin 9.

Sådan vurderer I en browser

  1. Opgør brugen · Notér, hvilke browsere der er installeret, og hvilke forretningssystemer der kræver en bestemt browser.
  2. Find ejer og dataansvarlig · Notér den juridiske enhed for EØS og det øverste moderselskab.
  3. Notér motoren · Notér, hvilken motor browseren bygger på, og hvem der udgiver sikkerhedsrettelserne.
  4. Afklar synkroniseringen · Notér, om synkronisering, gemte adgangskoder og nedbrudsrapporter er slået til, og styr det med politikker.
  5. Kontrollér aktualiteten · Brug udbyderens egen udgivelsesliste og dato.
  6. Afprøv et alternativ · Test jeres forretningssystemer i mindst én anden browser.

Browserne er sammenlignet efter fremgangsmåden i → trin 7.

Grænserne for browsersammenligningen

Gennemgangen kan vise, hvem der står bag syv browsere, hvilket selskab der er dataansvarligt for europæiske brugere, og at motoren er en afhængighed for sig. Den kan også vise, at nogle alternativer ikke har en synkroniseringstjeneste.

Den kan ikke vise, hvordan browserne er konfigureret hos jer, eller om de passer til jeres forretningssystemer. Hver browser er målt på de samme punkter, og valget er jeres. Oplysningerne er hentet 30. oktober 2026.

Betydningen for exit-planen

Notér for hver browser, hvem der ejer den, hvilken motor den bygger på, og hvilke data der synkroniseres. Styr synkronisering og gemte adgangskoder med politikker, så et skifte ikke kræver, at data hentes ud af browserens egen tjeneste.

Browseren er sjældent den eneste software, der skal kortlægges. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering ser på lovgivning pr. system og på juridisk enhed og moderselskab bag hver kontrakt.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026