Digital suverænitet

70 13 63 23

Den danske politiske ramme for digital suverænitet

Den danske politiske ramme for digital suverænitet

Digital suverænitet står nu i både regeringsgrundlaget og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Ingen af de to dokumenter pålægger dog en myndighed at have en plan for, hvordan den kommer ud af en leverandørafhængighed.

Artiklen gennemgår de dokumenter, der udgør den danske ramme pr. 30. oktober 2026, og hvad de siger. Den viser også, hvad rammen ikke dækker, og hvad det betyder for offentlige organisationers egen exit-plan.

Regeringsgrundlaget fra juni 2026

Den nuværende regering bygger på Det politiske grundlag for firkløverregeringen fra juni 2026. Grundlaget er indgået af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.

Digital suverænitet optræder flere steder i teksten, men har ikke sit eget kapitel. Ordene står i kapitlet om kunstig intelligens, i kapitlet om et sikkert Danmark i et uafhængigt Europa og i en strategi for skole og uddannelse. De fleste formuleringer handler om EU’s samlede position og ikke om den enkelte myndigheds systemer.

Hvad grundlaget siger om afhængighed

I kapitlet om Europa skriver regeringen, at det har skabt en sårbarhed, at få store teknologivirksomheder uden for Europa dominerer afgørende kritiske teknologier. Regeringen vil arbejde for at styrke EU’s digitale suverænitet og sikre EU’s digitale handlefrihed.

Ifølge grundlaget kræver det et mere digitalt konkurrencedygtigt Europa. Det indre digitale marked skal styrkes, egne europæiske løsninger skal udvikles gradvist, og der skal investeres i fremtidens teknologier og forskning.

Kapitlet om kunstig intelligens nævner at styrke den digitale suverænitet i Danmark og Europa. Konkret vil regeringen engagere sig i udviklingen af europæiske sprogmodeller og investere i øget supercomputerkapacitet sammen med relevante fonde (→ Læs mere). Strategien for kunstig intelligens i skole og uddannelse skal også have fokus på digital suverænitet.

To andre steder rører grundlaget ved emnet. En national kvantestrategi skal understøtte digital og teknologisk suverænitet frem mod 2035. I afsnittet om forsvaret vil regeringen opbygge et totalberedskab med en styrket indsats mod cyberangreb og sabotage og bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur. Grundlaget kobler dog ikke beredskabet til spørgsmålet om, hvilke leverandører samfundskritiske systemer hviler på (→ Læs mere).

Suverænitet gennem færre regler

Grundlaget peger på en bestemt vej til målet. Danmark skal ifølge teksten bidrage til EU’s digitale suverænitet gennem sanering af regler, barrierer og byrder, der hæmmer udviklingen af nye teknologiske styrkepositioner.

I kapitlet om erhvervslivet står et princip, der trækker samme vej. EU-regler med store byrder for virksomhederne skal som udgangspunkt gennemføres i Danmark på baggrund af andre landes erfaringer, så Danmark ikke går forrest. Undtagelsen er, når særlige forhold taler for det, og princippet gælder inden for EU-lovgivningens frister.

For en offentlig organisation betyder det, at der ikke kan forventes nationale krav ud over EU’s minimum på området i den nærmeste fremtid. De regler, der skal bære en exit, kommer i givet fald fra EU.

Den fællesoffentlige strategi og initiativ 12

Det mest konkrete spor ligger i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2026 til 2029, som regeringen, KL og Danske Regioner står bag. Strategiens initiativ 12 handler om at skabe overblik over alternativer og øge konkurrencen for at mindske afhængigheder og sårbarheder.

Digitaliseringsstyrelsens side om digital suverænitet beskriver et samarbejde, der skal analysere udvalgte myndigheders teknologivalg. Samarbejdet skal også synliggøre alternative leverandører og tjenester og øge mangfoldigheden på markedet. Ifølge siden ville de fællesoffentlige parter drøfte de næste skridt i løbet af foråret 2026.

Handlingsplanen og de 80 millioner

Samme side oplyser, at Finansloven for 2026 har afsat 80 millioner kroner i perioden 2026 til 2029 til en handlingsplan for digital suverænitet. Siden beskriver ikke, hvad handlingsplanen skal indeholde.

Pr. 30. oktober 2026 henviser siden ikke til en offentliggjort handlingsplan. Indtil den foreligger, er det uafklaret, om den kommer til at stille krav til myndighedernes exit-planer.

Pilotforsøget i Digitaliseringsministeriet

Det eneste konkrete forsøg i et ministerium er afsluttet. Digitaliseringsministeriets departement satte 19. juni 2025 et pilotprojekt i gang, hvor en gruppe medarbejdere brugte kontorpakken Collabora i stedet for Word, Excel og PowerPoint. Ifølge Ingeniøren 27. oktober 2026 blev forsøget med 38 medarbejdere afsluttet i foråret 2026, da folketingsvalget blev udskrevet, uden en egentlig evaluering.

Digitaliseringsminister Christina Egelund sagde ifølge Ritzau 30. oktober 2026 i P1 Morgen, at forsøget blev stoppet under den tidligere regering. Caroline Stage, der var digitaliseringsminister frem til regeringsskiftet, afviser ifølge samme artikel at have skrottet projektet og oplyser, at hun forlængede det. Pr. 30. oktober 2026 er der ikke offentliggjort en evaluering. Hvad forsøget testede, og hvad det betyder for brugerne i et skifte, gennemgås i → Brugerne i skiftet.

Ved siden af planen arbejder Statens It med en arbejdsplads uden Microsoft, som er beskrevet i → Læs mere. Skift i andre europæiske lande er samlet i → Læs mere.

Analysen af myndighedernes erfaringer

Som en del af initiativ 12 udarbejdede PA Consulting fra oktober 2025 til januar 2026 analysen Digital suverænitet i den offentlige sektor. Opdragsgiverne var Digitaliseringsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner. Et casekatalog med 15 eksempler fra ind- og udland hører til.

Analysen peger på fire kerneudfordringer. Der er høj afhængighed af store leverandører og for lidt konkurrence, manglende kontrol med egne data, begrænset styring af de digitale løsninger og sårbarheder i den digitale forsyningssikkerhed. Ifølge analysen er fuld digital suverænitet ikke myndighedernes mål, fordi det ikke anses for realistisk.

Analysen finder, at der findes europæiske alternativer til software som fagsystemer, kontorpakker og kunstig intelligens samt til cloud. Til fysisk infrastruktur som enheder, servere og netværk er der færre europæiske alternativer. Analysen deler virkemidlerne i to grupper. Den ene skaber overblik og robusthed gennem risikostyring, exit-strategier og beredskabsplaner, mens den anden skaber forandring gennem indkøb, krav og alternative løsninger.

PA foreslår blandt andet, at hver myndighed udarbejder exit-strategier og beredskabsplaner for de områder, hvor sårbarheden er størst. Et andet forslag er en fælles suverænitetspakke med kravformuleringer til offentlige it-udbud og SKI-aftaler (→ Læs mere). Forslagene er konsulentens anbefalinger og ikke vedtaget politik.

Hvad rammen ikke indeholder

Ingen af dokumenterne kræver, at en myndighed har en exit-plan for sine kritiske systemer. Der er heller ikke krav om en risikoanalyse af jurisdiktion, før en cloudtjeneste tages i brug, eller om årlig rapportering af afhængigheder.

Til sammenligning har den hollandske stat siden juli 2026 krævet en testet exitplan ved væsentlig cloudbrug. Modellen er gennemgået i → Læs mere.

Rammen siger heller ikke, hvordan en myndighed skal prioritere mellem systemer, eller hvem der betaler for et skifte. Det ligger fortsat hos den enkelte organisation.

Der findes heller ikke en central funktion, der vurderer myndighedernes afhængigheder. PA-analysen nævner et fælles nationalt center for digital suverænitet som en mulighed, der kunne samle værktøjer til risikovurdering og kravstillelse. Forslaget er ikke besluttet. Digitaliseringsstyrelsens side nævner heller ingen konkrete alternative leverandører, så vurderingen af alternativer ligger også hos myndigheden selv (→ Læs mere).

Regler, der allerede gælder

Selv om den nationale ramme er tynd, gælder der EU-regler, som kan bruges i en exit-plan. Dataforordningen gælder fra 12. september 2025 og giver kunder af cloudtjenester ret til at skifte udbyder. Fra 12. januar 2027 må der ikke opkræves skiftegebyrer (→ Læs mere).

NIS2-direktivet pålægger væsentlige og vigtige enheder at håndtere sikkerheden i forsyningskæden, herunder forholdet til direkte leverandører (artikel 21). Hvordan det hænger sammen med jurisdiktion, er beskrevet i → Læs mere.

De to regelsæt løser forskellige dele af opgaven. Dataforordningen giver en ret til at komme ud, mens NIS2 kræver, at leverandørrisikoen er kendt og håndteret. Ingen af dem fastlægger, hvordan en myndighed fortsætter driften, hvis en leverandør pludselig ikke kan levere.

Hvad rammen kan og ikke kan

Rammen kan vise den politiske retning. Digital suverænitet er anerkendt som et mål, der er afsat penge til en handlingsplan, og der er lavet en fællesoffentlig analyse med konkrete forslag.

Den kan ikke bruges som styringsgrundlag for den enkelte myndighed. Den indeholder ingen krav, frister eller rapporteringspligt om exit, og handlingsplanens indhold kendes ikke. Grundlagets sigte er desuden i høj grad EU’s samlede konkurrenceevne. Hvordan grundlagets mål om flere europæiske løsninger og målet om færre byrder skal vejes mod hinanden, beskriver dokumentet ikke.

Rammen kan ændre sig, når handlingsplanen offentliggøres. Følg derfor Digitaliseringsstyrelsens side, og tjek planen mod jeres egen kortlægning, når den kommer.

Hvad KL har meldt ud om kommunernes digitale handlefrihed, gennemgås i → KL og kommunernes digitale handlefrihed.

Hvad offentlige organisationer kan gøre nu

En myndighed behøver ikke vente på en national plan for at kende sine egne afhængigheder.

  1. Kortlæg de kritiske systemer · Notér for hvert system leverandør, moderselskab og den opgave, systemet understøtter (→ Læs mere).
  2. Sæt tal på exit · Vurder tid og omkostning ved et skifte for de vigtigste systemer (→ Læs mere).
  3. Prioritér efter sårbarhed · Brug PA-analysens tilgang og start, hvor afhængigheden og konsekvensen er størst (→ Læs mere).
  4. Brug de regler, der gælder · Skriv dataforordningens skiftevilkår ind ved næste kontraktfornyelse.
  5. Dokumentér beslutningen · Skriv i referatet, hvad ledelsen har besluttet om afhængigheden, også når beslutningen er at vente.

Kortlægningen kan laves internt på organisationens eget materiale. En uvildig jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kan bruges, når ledelsen ønsker et eksternt blik på afhængighed og exit pr. system.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026