Digital suverænitet

Antivirus og endpoint‑beskyttelse: hvem står bag, og hvor ender jeres data

Antivirus og endpoint-beskyttelse: hvem står bag, og hvor ender jeres data

Sikkerhedssoftware på pc’er og servere har de bredeste rettigheder af alle programmer i organisationen. Valget af leverandør hviler derfor på de samme fire spørgsmål som for andre leverandører, men med større vægt på ejerskab og på, hvem der styrer opdateringerne.

Artiklen viser tre dokumenterede sager og gennemgår derefter tre udbredte produkter efter samme målestok. Oplysningerne er hentet fra myndigheder, registre og udbydernes egne sider 30. oktober 2026.

Hvorfor sikkerhedssoftware er en særlig leverandør

Et program til endpoint-beskyttelse skal kunne læse alle filer, se alle processer og ofte også netværkstrafikken. Det opdateres automatisk fra leverandørens servere, typisk flere gange i døgnet. Leverandøren kan dermed ændre, hvad programmet gør på jeres maskiner, uden at nogen hos jer godkender ændringen.

Det amerikanske handelsministerium beskrev netop den mekanisme, da det forbød Kaspersky. Ifølge ministeriets pressemeddelelse har Kaspersky bred adgang til og administrative rettigheder over kundernes oplysninger. Meddelelsen nævner også evnen til at installere skadelig software gennem produkterne.

Produkter med cloudkonsol sender desuden typisk telemetri om filer, processer og forbindelser til leverandørens cloudkonsol. Notér derfor både programmet og konsollen i kortlægningen fra → trin 1. Samme egenskab gælder for alle leverandører i kategorien. Sammenhængen mellem automatiske opdateringer og kontrol behandles i → software installeret uden samtykke.

Kaspersky: fra råd til forbud

Den 20. juni 2024 udstedte det amerikanske Bureau of Industry and Security en endelig afgørelse mod Kaspersky. Begrundelsen var ifølge pressemeddelelsen, at selskabet er underlagt den russiske regerings jurisdiktion. Kaspersky måtte levere signatur- og kodeopdateringer frem til 29. september 2024.

Meddelelsen oplyser, at brugere, der fortsætter med produkterne, ikke straffes efter afgørelsen. De bærer selv risikoen, og ministeriet opfordrer dem til at skifte leverandør. Et forbud kan altså ramme leverandørens evne til at opdatere, før det rammer jeres brug.

I Danmark udtalte vicedirektør Mark Fiedel fra Center for Cybersikkerhed sig samme måned til DR. Det gode råd var at tage kritisk stilling til, om Kaspersky skal være leverandøren, ifølge Ritzau i Kristeligt Dagblad den 21. juni 2024. Ritzaus rubrik kaldte det et fraråd. Sagen blev også omtalt af Ingeniøren/Version2 den 25. juni 2024 og nyhedsbureauet Anadolu, gengivet af The Express Tribune den 24. juni 2024. CFCS’ egen skriftlige tekst er ikke fundet på myndighedens sider ved denne gennemgang. Leverandører fra lande uden for det sikkerhedspolitiske fællesskab gennemgås i → sikkerhedsfællesskabet.

Forretningsmodellen og opdateringskanalen som risiko

To andre sager viser, at risikoen også kan ligge hos leverandører uden for Rusland. Den amerikanske forbrugermyndighed FTC vedtog den 27. juni 2024 endeligt et påbud mod det britiske Avast Limited. Selskabet havde gennem et tjekkisk datterselskab og dets enhed Jumpshot solgt brugeres browserdata til mere end 100 tredjeparter.

Påbuddet forbyder Avast at sælge browserdata til reklameformål og pålægger en betaling på 16,5 mio. dollars. Data blev ifølge FTC indsamlet gennem browserudvidelser og antivirusprogrammet.

Den anden sag handler om opdateringer. Forskere hos Gen Digital beskrev den 23. april 2024, hvordan angribere udskiftede opdateringspakker til det indiske antivirusprogram eScan. Overførslen manglede HTTPS. Ifølge forskerne bekræftede eScan den 31. juli 2023, at fejlen var rettet. Forskerne forbinder kampagnen med en mulig tilknytning til gruppen Kimsuky.

Ejerskab skifter, også her

Avast er et eksempel på, at et europæisk mærke kan få en amerikansk ejer. Gen Digital Inc. oplyser i sin årsrapport til SEC for regnskabsåret 2026, at koncernen ejer mærkerne Norton, Avast, Avira, AVG og CCleaner. Koncernen har dobbelt hovedsæde i Tempe, Arizona, og i Prag.

Finske WithSecure skiftede også ejer. Ifølge selskabets børsmeddelelse af 19. november 2025 ejer Diana BidCo Oy omkring 93,8 procent. Bag købet står et luxembourgsk holdingselskab, som kapitalfonden CVC forventes at eje omkring 73 procent af og stifteren Risto Siilasmaa omkring 27 procent.

Ejerskifter af den type ændrer jurisdiktionen bag produktet uden at ændre selve programmet. De gennemgås i → opkøb og kapital.

ESET efter de fire krav

  • Ejerskab · Ifølge ESETs pressemateriale blev selskabet stiftet i 1992 som et privatejet anpartsselskab af Peter Paško, Miroslav Trnka og Rudolf Hrubý. Hovedsædet ligger i Bratislava. Ejerandele fremgår ikke af materialet.
  • Hosting · ESETs oversigt over datacentre oplyser, at cloudplatformen bruger både Microsoft Azure og AWS. Den europæiske region ligger i Frankfurt og Amsterdam. Regionen vælges ved oprettelsen og kan ikke ændres bagefter.
  • Aktualitet · ESET meddelte den 29. september 2026 version 13.1.2036.0 af Endpoint Security og Endpoint Antivirus til Windows.
  • Prismodel · ESETs danske erhvervsside viser en pakke til op til 25 enheder og en prøveperiode. Priser for større installationer fremgik ikke af de gennemgåede sider.

Bitdefender efter de fire krav

  • Ejerskab · Ifølge selskabets meddelelse af 1. december 2017 har stifterne Florin og Mariuca Talpeș majoriteten, mens kapitalfonden Vitruvian Partners købte omkring 30 procent. Nyere ejeroplysninger er ikke fundet på selskabets egne sider.
  • Hosting · Selskabets side om oppetid oplyser, at GravityZone Cloud kører på Google Cloud Platform og AWS med servere over hele verden. Siden oktober 2025 tilbydes også hosting hos OVHcloud i Frankrig og hos SysEleven i Tyskland.
  • Aktualitet · Udgivelsesnoterne viser GravityZone Control Center 6.47.1-3 fra 23. oktober 2026.
  • Prismodel · Produktsiden sælger abonnement efter antal enheder fra 1 til 100 og antal år med automatisk fornyelse.

Microsoft Defender efter de fire krav

  • Ejerskab · Udbydes af Microsoft Corporation i USA.
  • Hosting · Ifølge Microsofts dokumentation, opdateret 27. maj 2026, kører Defender for Endpoint i Azure-datacentre i blandt andet EU. Data kan også ligge der, hvor en anden onlinetjeneste, som Defender bruger, gemmer dem.
  • Aktualitet · Microsoft angiver i sin opdateringsoversigt, at platform- og motoropdateringer udkommer månedligt.
  • Prismodel · Produktsiden viser pris pr. bruger pr. måned med årlig binding, op til fem enheder pr. bruger og højst 300 brugere. Produktet indgår også i Microsoft 365-planer.

Defender bygger på samme leverandør som Windows og ofte også Microsoft 365. Det samler afhængigheden hos én koncern, som beskrevet i → koncentrationsrisiko.

Europæisk ejer, amerikansk infrastruktur

ESET og Bitdefender har europæiske ejere, men begge standardplatforme kører hos amerikanske cloududbydere. Microsoft Defender har både amerikansk ejer og amerikansk infrastruktur. Bitdefenders aftaler med OVHcloud og SysEleven viser, at nogle leverandører nu tilbyder europæisk infrastruktur som et særskilt valg.

Kortlægningen skal derfor have to svar pr. produkt, ejeren og infrastrukturen. Et skifte fra én leverandør til en anden kan ændre det ene lag og efterlade det andet uændret. De tre lag forklares i → De tre lag.

Sådan vurderer I endpoint-leverandøren

  1. Find den juridiske enhed · Notér kontraktparten og det øverste moderselskab, som beskrevet i → trin 2.
  2. Notér konsollens region · Afklar, hvilken region jeres konsol og telemetri ligger i, og om den kan ændres.
  3. Gennemgå underleverandørerne · Notér cloudinfrastruktur og øvrige tjenester, jf. → trin 3.
  4. Kontrollér opdateringskanalen · Spørg, hvordan opdateringer signeres og leveres, og om de kan testes på en pilotgruppe før bred udrulning.
  5. Følg ejerskabet · Notér datoen for seneste ejerskifte og gennemgå det igen ved hver fornyelse.
  6. Planlæg skiftet · Fastlæg, hvordan et nyt produkt rulles ud, uden at maskinerne står ubeskyttede imellem.

Sammenligningen af alternativer følger → trin 7.

Det, sagerne og gennemgangen ikke viser

Gennemgangen kan vise, hvem der ejer tre udbredte produkter, hvor deres cloudplatforme kører, og at ejerskab og infrastruktur kan pege i hver sin retning. Sagerne viser tre forskellige veje til risiko, statens krav, forretningsmodellen og opdateringskanalen.

Den kan ikke vise, hvor godt produkterne beskytter, eller hvordan de er konfigureret hos jer. Den kan heller ikke vise, hvordan en leverandør vil reagere på et krav fra en myndighed i sit hjemland, eller hvad der sker med telemetrien ved et ejerskifte. De spørgsmål skal stilles direkte til leverandøren og besvares skriftligt. Produkterne er omtalt efter samme målestok uden en anbefaling, og oplysningerne er fra 30. oktober 2026.

Betydningen for exit-planen

Notér for hvert sikkerhedsprodukt ejeren, konsollens region og den seneste ejerændring. Fastlæg et alternativ, så et forbud eller et ejerskifte kan håndteres som et planlagt skifte.

Et skifte af endpoint-produkt kræver typisk mere end en ny installation. Politikker, undtagelser og regler for enhedskontrol skal genskabes i den nye konsol. Det gamle program skal afinstalleres på alle maskiner, og det skal kontrolleres, at det nye er aktivt overalt. Integrationer til logning, overvågning og hændelseshåndtering skal også flyttes.

Planlæg derfor skiftet i bølger med en pilotgruppe først og en tilbagefaldsmulighed, som beskrevet i → trin 9. Notér også, hvor længe den gamle leverandør gemmer jeres telemetri efter opsigelsen. Microsoft oplyser i den nævnte dokumentation, at data slettes senest 180 dage efter kontraktens ophør. Bed de øvrige leverandører om den tilsvarende oplysning skriftligt.

Sikkerhedsprodukter kører ofte i flere regioner og konsoller på én gang. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering er uvildig og ser på juridisk enhed, moderselskab, opkøb og sanktion bag hver kontrakt.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.