Digital suverænitet

70 13 63 23

Software, der installeres og ændres uden at nogen bliver spurgt

Software, der installeres og ændres uden at nogen bliver spurgt

Jeres pc’er ejes af jer, men indholdet på dem ændres løbende af de leverandører, hvis software allerede kører der. Exit-planen skal derfor kende de opdateringskanaler, som lægger nye komponenter ind eller fjerner funktioner uden en beslutning hos jer.

Artiklen viser fire eksempler fra leverandørernes egen dokumentation og fra presseomtale. Den forklarer, hvordan I finder den slags ændringer, og hvordan de indgår i kortlægningen.

Operationel kontrol rækker ind på klienten

Spørgsmålet om, hvem der driver og kan ændre et system, hører til det andet lag i → de tre lag. Det handler ofte om cloudtjenester, men det gælder også browsere, kontorpakker og AI-apps på medarbejdernes maskiner.

En leverandør med en opdateringskanal ind på klienten kan tilføje programmer, hente modeller og slå funktioner fra. Det sker typisk efter leverandørens egen køreplan, og standardvalget er sat af leverandøren. Den ændringsret skal noteres på linje med retten til at lukke en tjeneste, jf. → trin 4 om at lukke, se og ændre.

AI-modeller, som browseren henter selv

Både Google Chrome og Microsoft Edge har en politik, der styrer en lokal generativ AI-model. Ifølge Chromiums egen politikdefinition hentes modellen automatisk og bruges til lokal inferens, når politikken står til Allowed eller ikke er sat. Standardværdien er Allowed.

Sættes politikken til Disabled, hentes modellen ikke, og en allerede hentet model slettes. Politikken findes i Chrome fra version 124. Microsoft beskriver samme politik for Edge fra version 132 med samme standard og samme virkning.

Googles vejledning til udviklere oplyser, at modellen til Chromes indbyggede AI kræver mindst 22 GB ledig plads på det drev, hvor browserprofilen ligger. Falder den ledige plads under 10 GB efter download, fjernes modellen og hentes igen, når kravene er opfyldt.

AI-appen, der følger med kontorpakken

Microsoft beskriver i sin FAQ om Copilot-appen, at Windows-enheder med de kommercielle Microsoft 365-programmer installerer appen automatisk. Installationen sker i baggrunden uden at afbryde brugeren og kræver Microsoft 365 Apps version 2511 eller nyere. Appen vises i startmenuen.

Installationen sker i SYSTEM-konteksten, så appen bliver tilgængelig for alle brugere på maskinen. Enheder på Semi-Annual Enterprise Channel er ikke omfattet. Administratorer kan fravælge den automatiske installation i Microsoft 365 Apps admin center.

Afinstallerer en bruger appen, installeres den ikke igen automatisk ad denne vej, oplyser FAQ’en. Den automatiske installation sker én gang.

Lejerens hjemsted afgør undtagelsen

Samme FAQ oplyser, at den automatiske installation ikke er slået til for kunder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Microsoft begrunder ikke undtagelsen i dokumentationen.

Det interessante for en exit-plan er, hvordan EØS afgrænses. Ifølge FAQ’en er det lejerens egenskaber, der afgør det, og ikke hvor maskinen står. En amerikansk kunde med en maskine i Frankrig får appen. En fransk kunde med en maskine i USA får den ikke.

En dansk koncern kan derfor have maskiner, der behandles forskelligt, alt efter hvilken lejer de hører til. Det gælder fx datterselskaber med egen lejer uden for EØS. Kortlægningen bør derfor notere lejer og registreringsland pr. enhedsgruppe. Samme FAQ oplyser, at kunder i og uden for EØS fortsat kan rulle appen ud manuelt til udvalgte brugergrupper, så en undtagelse i dag kan blive til en intern beslutning i morgen.

En browserbro fra AI-skrivebordsappen

I april 2026 rapporterede en privatlivsforsker, at Anthropics Claude Desktop til macOS lægger en manifestfil til Native Messaging i mapperne til flere Chromium-browsere. Det skete ifølge Malwarebytes også for browsere, der ikke var installeret, og filen blev genskabt ved næste opstart af appen.

Filen forhåndsgodkender tre browserudvidelser, så de kan kalde et hjælpeprogram med brugerens rettigheder. eWeek gengiver de samme fund og en ekstern sikkerhedsfaglig vurdering, der bekræfter adfærden, men afviser betegnelsen spyware. Ingen af de to artikler gengiver et svar fra Anthropic, og eWeek bemærker, at Claude Desktops dokumentation ikke nævner adfærden.

Malwarebytes påpeger, at broen intet gør uden en matchende udvidelse i browseren. Analysen omfattede kun macOS. Eksemplet viser, at også nyere AI-leverandører har en vej ind i klientmiljøet, som skal med i kortlægningen.

Når en funktion forsvinder

Ændringer kan også gå den anden vej. Google har udfaset den ældre udvidelsesstandard Manifest V2 i Chrome. Ifølge Googles tidsplan blev Manifest V2-udvidelser med Chrome 138 slået fra på alle kanaler 24. juli 2025, uden at brugerne kunne slå dem til igen.

Virksomhedspolitikken, der holdt udvidelserne kørende, skulle fjernes med Chrome 139. Den 31. august 2026 var de sidste Manifest V2-udvidelser fjernet fra Chrome Web Store. Udvidelser, der var bygget på den ældre standard, skulle derfor genskrives eller erstattes.

For en organisation, der havde bygget arbejdsgange på en bestemt udvidelse, var tidsplanen leverandørens. Det samme gælder enhver funktion i et produkt, I ikke selv kontrollerer opdateringen af. Valget af browser og dens ejerforhold gennemgås i → browsere og jurisdiktion.

Fire leverandører på samme målestok

Lagt ved siden af hinanden peger eksemplerne på tre fælles træk, uanset leverandør.

  • Standarden er sat af leverandøren. Chrome og Edge henter modellen, medmindre politikken siger andet. Microsoft installerer Copilot-appen uden for EØS, medmindre administratoren fravælger det.
  • Der findes typisk en central styring. Chrome, Edge og Microsoft 365 Apps har dokumenterede politikker. For Claude Desktops browserbro har de to artikler ikke beskrevet en central indstilling.
  • Kontrollen kræver, at nogen ved, at politikken findes. En organisation uden en fast gennemgang af nye politikker opdager ofte ændringen, efter den er sket.

Den fælles lære er, at ændringsretten følger med installationen. Den kan begrænses, men den forsvinder ikke. Jo flere leverandører der har en opdateringskanal ind på maskinerne, jo flere politikker skal nogen kende og følge.

Hvad lovgivningen siger, og hvem der afgør det

Artikel 5, stk. 3, i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation kræver som udgangspunkt samtykke, før oplysninger lagres på brugerens udstyr. Undtagelsen gælder blandt andet lagring, der er strengt nødvendig for en tjeneste, brugeren udtrykkeligt har bedt om.

Om en konkret installation falder inden for undtagelsen, er en juridisk vurdering, som tilsynsmyndighederne og domstolene afgør. Artiklen tager ikke stilling til det. For exit-planen er det relevante, at I selv ved, hvad der lægges på maskinerne, og kan dokumentere jeres valg.

Sådan kommer de automatiske ændringer med i kortlægningen

Tilføj en sektion om klientmiljøet i kortlægningen fra → trin 1.

  1. List opdateringskanalerne · Notér for hver leverandør, hvilken kanal der kan lægge software på maskinerne: browserens egen opdatering, kontorpakkens kanal, Windows Update, appbutikker og appens egen opdatering.
  2. Find de relevante politikker · Gennemgå politiklisten for browsere og kontorpakke efter hver større version. Søg efter politikker for AI, komponentopdateringer og automatisk installation.
  3. Træf et dokumenteret valg · Beslut for hver politik, om standarden skal gælde. Gem beslutningen med dato og begrundelse.
  4. Kontrollér maskinerne · Brug enhedsstyringen til at se, hvilke apps, modeller og browserudvidelser der faktisk findes. Sammenlign med jeres valg.
  5. Notér lejer og land · Registrér, hvilken lejer og hvilket registreringsland hver enhedsgruppe hører under, da det kan ændre leverandørens standard.
  6. Følg udfasninger · Hold øje med leverandørernes tidsplaner for funktioner, I er afhængige af, og planlæg erstatningen i god tid.

Hvad kortlægningen kan og ikke kan vise

Kortlægningen kan vise, hvilke leverandører der kan ændre jeres klientmiljø, gennem hvilke kanaler, og hvilke valg I har truffet. Den kan også vise, hvor I mangler en central styring.

Den kan ikke forudsige, hvad leverandøren lægger ud næste gang. Den viser heller ikke, hvad en installeret komponent sender af data, eller hvilke rettigheder den har, når den først kører. Den analyse kræver en teknisk undersøgelse af den enkelte komponent. Spørgsmålet om, hvor AI-funktionernes data behandles, er gennemgået i → AI-behandling uden for EU.

Betydningen for exit-planen

Automatiske installationer øger afhængigheden lidt ad gangen. En AI-app, der ligger på alle maskiner, bliver hurtigt en del af arbejdsgangene og dermed sværere at skifte ud, jf. → binding til AI-leverandøren og → tvangsbundling og prisstigninger.

Giv en navngiven person ansvaret for at følge leverandørernes politikker og ændringslogs, og gør det til en fast del af → trin 10 om at holde planen opdateret. Ændringer i vilkår, der følger med de nye funktioner, hører til i → vilkår, der ændres ensidigt.

Et samlet overblik over leverandørernes adgang til at ændre klientmiljøet, og over varslet for ændringerne, er en del af Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026