...
Hvad er digital suverænitet?
Digital suverænitet er en organisations evne til selv at bestemme over sine systemer og data. Det betyder, at I ved, hvem der kan lukke, se eller ændre dem, og at I har en realistisk vej ud, hvis en leverandør bliver et problem.
Sådan bruges begrebet på dette site. Siden forklarer, hvad det dækker, hvordan det deles op, og hvor I begynder.
Sådan beskriver Digitaliseringsstyrelsen det
Digitaliseringsstyrelsens side om digital suverænitet giver ikke en formel definition. Siden beskriver udfordringen som en risiko for “forøget afhængighed af få teknologivirksomheder”, og at myndigheder, borgere og virksomheder i praksis oplever få reelle alternativer. Det fællesoffentlige samarbejde skal blandt andet reducere leverandørafhængighed og støtte myndighedernes suverænitet over egne løsninger og data.
Hvad regeringen og de fællesoffentlige parter har sat i gang, gennemgås i → Den danske politiske ramme for digital suverænitet. EU-Kommissionens målestok for cloududbydere gennemgås i → EU’s suverænitetsramme.
De tre lag
Digital suverænitet kan deles op i tre spørgsmål, der besvares hver for sig.
- Dataresidens · Hvor ligger data fysisk, og hvor behandles de?
- Drift · Hvem kører, opdaterer og overvåger systemerne, og hvorfra?
- Jura · Hvilken lov er udbyderen og dens moderselskab underlagt?
Et datacenter i EU besvarer det første spørgsmål. De to andre afhænger af, hvem der ejer og driver tjenesten. Lagene gennemgås i → De tre lag i digital suverænitet og på temasiden → De tre lag.
Ord, der ofte bruges i samme åndedrag
- Datasuverænitet · Bruges om den del, der handler om data: hvor de ligger, og hvem der kan få adgang til dem.
- Teknologisk suverænitet · Bruges ofte bredere om et lands eller en regions evne til selv at udvikle og producere teknologi.
- Sovereign cloud · En produktbetegnelse, som udbyderne selv fylder med indhold. Hvad de store udbyderes løsninger flytter, gennemgås i → De store udbyderes suveræne clouds.
- Sovereignty washing · Markedsføring, der lover mere suverænitet, end ejerskab, drift og jura bag tjenesten kan bære. Se → Sovereignty washing.
- Vendor lock-in · På dansk leverandørbinding. Bindingen sidder i licenser, formater, integrationer og vilkår, se → Licenser, priser og binding.
Digital suverænitet hedder digital sovereignty på engelsk.
Hvorfor det ender i en exit-plan
En organisation kan sjældent eje hele sin teknologi selv. Det praktiske spørgsmål er derfor, hvor afhængig den er af hver leverandør, og hvad det vil koste at komme ud. Svaret samles i en exit-plan, system for system.
Sitet tager ikke stilling til, om I skal skifte leverandør. Det viser, hvordan beslutningen kan bygge på en kortlægning og en pris på at komme ud. → Exit-planen i 10 trin
Hvor I begynder
- Kortlæg · Lav én liste over systemer, data og leverandører, jf. → trin 1.
- Find ejeren · Notér den juridiske enhed og moderselskabet bag hver kontrakt, jf. → trin 2.
- Vurder afhængigheden · Afklar, hvem der kan lukke, se eller ændre, og med hvilket varsel, jf. → trin 4.
- Læs sagerne · Se, hvad der er sket for andre, i → Dokumenterede sager.
Korte svar på de mest stillede spørgsmål står under → Spørgsmål og svar.
Når kortlægningen skal laves med et eksternt blik, er Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering en uvildig gennemgang af lovgivning, ejerskab og exit pr. system.
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23
Kilder
- Digitaliseringsstyrelsen: Digital suverænitet, set 30. oktober 2026. https://digst.dk/digital-transformation/digital-suveraenitet
Skal afhængigheden kortlægges?
Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører.
