En dansk teleoperatør fik i 2023 forbud mod at fortsætte en aftale med sin leverandør af centralt netudstyr. Forbuddet byggede på en lov fra 2021 om leverandørsikkerhed, og sagen endte i Østre Landsret i juni 2026. Dommen viser, at staten kan kræve en leverandør fjernet, og at regningen for skiftet kan blive omstridt. Begge dele er brugbare i en exit-plan.
Sagen kort
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) traf afgørelse om forbud mod at opretholde en konkret aftale mellem TDC NET og Huawei. Forbuddet omfattede også brugen af det udstyr, der var leveret under aftalen, oplyste styrelsen 24. juni 2026. TDC NET gik til domstolene og krævede forbuddet erklæret ulovligt og erstatning.
Østre Landsret fandt, at afgørelsen havde hjemmel og i øvrigt var lovlig. Retten fandt samtidig, at afgørelsen havde en sådan karakter og intensitet, at den var et ekspropriativt indgreb. Beløbet blev fastsat skønsmæssigt til 80 mio. kr.
Hvad skete der, dato for dato
- 8. juni 2021 · Lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur blev vedtaget som lov nr. 1156. Den kaldes i daglig tale telesikkerhedsloven.
- Foråret 2023 · Center for Cybersikkerhed traf afgørelsen om TDC NET’s transportnet, det såkaldte DWDM-net, ifølge Ritzau og Ingeniøren. Centret er i dag en del af SAMSIK, som førte sagen.
- 13. marts 2026 · TDC NET’s advokater procederede i Østre Landsret. Kravet var på 194.935.021,81 kr. plus renter, skrev Ritzau. Ingeniøren omtalte kravet som knap 200 mio. kr.
- 19. marts 2026 · Generaladvokat Tamara Ćapeta afgav forslag til afgørelse i en estisk sag om Huawei-udstyr ved EU-Domstolen, sag C-354/24.
- 24. juni 2026 · Østre Landsret afsagde dom. Forbuddet var lovligt, men ekspropriativt, og staten skulle betale 80 mio. kr.
- 8. juli 2026 · SAMSIK meddelte, at styrelsen anker spørgsmålet om ekspropriation til Højesteret.
Status pr. 30. oktober 2026 er, at styrelsens seneste meddelelse om sagen er anken af 8. juli.
Hvem besluttede
Forbuddet blev besluttet af en dansk myndighed med hjemmel i dansk lov. Leverandøren selv besluttede intet, og der var ingen udenlandsk sanktion involveret. Det adskiller sagen fra fx → Amsterdam Trade Bank, hvor amerikanske sanktioner fik leverandørerne til at lukke.
Domstolene havde det sidste ord om lovligheden. Landsretten gav styrelsen medhold på det punkt, og styrelsen anker kun ekspropriationsspørgsmålet. Lovligheden af selve forbuddet er dermed ikke en del af styrelsens anke, efter styrelsens egen beskrivelse.
Hvilken mekanisme
Lovens § 3 giver myndigheden adgang til at forbyde en væsentlig teleudbyder at opretholde en indgået aftale om kritiske netkomponenter. Betingelsen er, at aftalen vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed. Myndigheden kan også forbyde brugen af udstyr, der allerede er leveret, og sætte en frist for afviklingen.
I vurderingen kan der efter § 2, stk. 2, lægges vægt på forhold om leverandøren og dens ejere. Det gælder blandt andet, om leverandøren hører hjemme i et land, hvor loven kan pålægge den at deltage i spionage eller sabotage. Det gælder også, om leverandøren kontrolleres af en anden stats organer. Forbud må kun nedlægges, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er nok.
Lovens § 4 fastslår, at der ydes fuldstændig erstatning, når gennemførelsen af et forbud er et ekspropriativt indgreb. Spørgsmålet i retten var derfor, om forbuddet nåede den grænse. Mekanismen er beskrevet bredere under → leverandører fra lande uden for sikkerhedsfællesskabet.
Dommen og erstatningen
Landsretten fastsatte erstatningen skønsmæssigt. Beløbet blev 80 mio. kr. mod et krav på knap 195 mio. kr. Den offentlige omtale fra styrelsen begrunder ikke forskellen nærmere.
Spørgsmålet om erstatning er også rejst i EU-retten. Generaladvokaten i den estiske sag foreslog, at en begrænsning af brugen af udstyr af sikkerhedshensyn er en rådighedsindskrænkning og ikke en fratagelse af ejendom. En virksomhed har derfor efter forslaget som udgangspunkt ikke krav på erstatning. Undtagelsen er, hvis den nationale domstol finder byrden uforholdsmæssigt tung.
Forslaget er ikke bindende for EU-Domstolen, og dommen i den estiske sag afsiges senere ifølge Domstolens pressemeddelelse. Det danske ankespørgsmål og den estiske sag drejer sig altså begge om, hvem der bærer regningen.
Hvad TDC NET kunne have vidst på forhånd
Loven var offentlig fra juni 2021, og kriterierne i § 2, stk. 2, står i lovteksten. En leverandør fra et land uden sikkerhedsaftale med Danmark var dermed en kendt risiko for en væsentlig teleudbyder. Det samme gjaldt muligheden for, at et forbud kunne ramme en aftale, der allerede var indgået.
Hvad den konkrete sikkerhedsvurdering byggede på, er ikke offentligt. Loven undtager sagerne fra dele af offentlighedsloven og forvaltningsloven efter § 5. En kunde eller samarbejdspartner kan derfor sjældent selv efterprøve en myndigheds begrundelse.
Hvad sagen ikke viser
Sagen viser ikke, at Huawei-udstyret var kompromitteret. De offentlige kilder oplyser ikke om konkrete hændelser, og afgørelsens begrundelse er ikke offentliggjort i sin helhed. Den viser heller ikke den endelige pris, fordi erstatningsspørgsmålet er anket til Højesteret.
Loven gælder væsentlige udbydere af telenet og teletjenester. Sagen viser derfor ikke, at en almindelig virksomhed kan få et tilsvarende forbud. Den viser til gengæld, at lovgiver har givet en myndighed et redskab, der kan fjerne en leverandør fra en privat virksomheds infrastruktur.
Læren for en exit-plan
Sagen viser, at et påbud om at skifte leverandør kan komme udefra, også uden at leverandøren har gjort noget forkert i jeres drift. Det stiller krav til, hvor godt I kender jeres egen exit-omkostning. Brug sagen til fire handlinger.
- Kortlæg leverandørens hjemland og ejere · Notér for hvert kritisk system, hvem der producerer og ejer, og i hvilket land. Metoden står i → trin 2 og → trin 3.
- Opgør, hvad et skifte koster · En uklar opgørelse er svær at få dækket af andre. Regn tid, udstyr, nedetid og parallel drift ud som i → trin 5.
- Skriv myndighedskrav ind i kontrakten · Aftal fordelingen af udgiften ved et myndighedsforbud mod aftalen eller udstyret, jf. → trin 8.
- Stil kravet ved indkøb · Krav om jurisdiktion og ejerskab i udbuddet er lettere end en udskiftning bagefter, se → jurisdiktion i offentlige udbud og → NIS2 og leverandørstyring.
Ved mange systemer og leverandører kan en uvildig gennemgang give et samlet billede. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kortlægger lovgivning, moderselskab og exit-vurdering pr. system.
Kilder
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Dom i sag om TDC NET’s kritiske teleinfrastruktur, 24. juni 2026. https://samsik.dk/artikler/2026/06/dom-i-sag-om-tdc-nets-kritiske-teleinfrastruktur/
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Styrelsen for Samfundssikkerhed anker spørgsmål om ekspropriation i sag om TDC NETs kritiske teleinfrastruktur, 8. juli 2026. https://samsik.dk/artikler/2026/07/styrelsen-for/
- Retsinformation: Lov nr. 1156 af 8. juni 2021 om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1156
- Court of Justice of the European Union: Press release No 42/26, Advocate General’s Opinion in Case C-354/24, Elisa Eesti, 19. marts 2026. https://curia.europa.eu/site/upload/docs/application/pdf/2026-03/cp260042en.pdf
- Ritzau (via Nordvestnyt): TDC kræver 195 millioner af staten for at fjerne Huawei-udstyr, 13. marts 2026. https://nordvestnyt.sn.dk/article/6529635/112/tdc-kraever-195-millioner-af-staten-for-at-fjerne-huawei-udstyr
- Ingeniøren: TDC vinder over staten, forbud mod Huawei-udstyr var ekspropriation, 24. juni 2026. https://ing.dk/artikel/tdc-vinder-over-staten-forbud-mod-huawei-udstyr-var-ekspropriation
