Digital suverænitet

70 13 63 23

Europæiske alternativer til Azure og AWS: hvem der bygger infrastrukturen

Europæisk cloud-infrastruktur: hvem der bygger den, og hvad det ændrer for valget

Europæiske udbydere har en lille del af det europæiske cloudmarked, men flere af dem udbygger nu kapaciteten og vinder offentlige kontrakter. For en exit-plan er spørgsmålet, om alternativerne er store og modne nok til at overtage jeres drift, og hvem der ejer dem.

Artiklen beskriver markedet ud fra en uafhængig markedsanalyse og gennemgår tre europæiske infrastrukturudbydere ud fra deres egne meddelelser og regnskaber. Oplysningerne er hentet 30. oktober 2026.

Udgangspunktet: et marked domineret af tre

Ifølge Synergy Research Group den 24. juli 2025 havde europæiske udbydere omkring 15 procent af det europæiske cloudmarked. I 2017 var andelen 29 procent. Siden 2022 har den ligget omkring det nuværende niveau.

Amazon, Microsoft og Google havde samme sted tilsammen 70 procent. De største europæiske udbydere var SAP og Deutsche Telekom med hver omkring 2 procent, fulgt af OVHcloud, Telecom Italia og Orange.

Tallene viser, at ingen enkelt europæisk udbyder i dag har en skala, der ligner de tre største. De viser også, at et skifte for mange organisationer betyder at fordele driften på flere mindre udbydere. Den risiko, det skaber, behandles i → koncentrationsrisiko.

Schwarz Digits og STACKIT

STACKIT er ifølge STACKITs egen faktaside cloudmærket for Schwarz Digits Cloud GmbH & Co. KG, en del af Schwarz-koncernen, som også omfatter Lidl og Kaufland. Infrastrukturen drives ifølge siden alene i egne datacentre i Tyskland og Østrig. Mærket blev etableret i 2018 og har solgt til eksterne kunder siden 2022.

Koncernen oplyste den 11. juni 2026, at Schwarz Digits øgede omsætningen med 15,8 procent til 2,2 mia. euro i regnskabsåret 2025. Meddelelsen nævner det første spadestik til et datacenter på 200 megawatt i Lübbenau. Den nævner også et samarbejde med den tyske sikkerhedsmyndighed BSI om cloudløsninger til den offentlige forvaltning.

STACKITs offentlige kontrakter i 2026

STACKIT meddelte den 17. april 2026, at selskabet er en af fire europæiske udbydere, som Europa-Kommissionen har valgt til at levere cloud til EU-institutionerne i seks år. Udbuddet og dets vurdering gennemgås i → EU’s suverænitetsramme.

Den 24. april 2026 oplyste STACKIT, at selskabet har indgået en rammeaftale med det hollandske justitsministeriums indkøbsenhed. Den 20. maj 2026 meddelte STACKIT, at det sammen med to partnere skal levere infrastrukturen til den tyske forbundsregerings nye AI-platform.

Den 28. maj 2026 lancerede KPN og Schwarz Digits ifølge deres fælles meddelelse en cloud til det hollandske marked. Her kører STACKIT i KPN’s datacentre i Holland. Samme platform kan altså have to forskellige svar på, hvem der driver datacentret, alt efter hvilket produkt I køber.

Den 13. oktober 2026 oplyste Schwarz Digits, at STACKIT er den første godkendte driftspartner i partnerprogrammet for openDesk. openDesk er kontorpakken fra det tyske center for digital suverænitet i forvaltningen, ZenDiS. Ifølge meddelelsen kræver ZenDiS blandt andet en C5-certificering fra BSI af sine godkendte partnere.

OVHcloud

OVHcloud oplyste i sin regnskabsmeddelelse af 20. oktober 2026 en omsætning på 1.145,1 mio. euro for regnskabsåret, der sluttede 31. august 2026. Det var en stigning på 5,6 procent fra 1.084,6 mio. euro året før. Investeringerne var 372,9 mio. euro, korrigeret for investeringer i 2027, som blev forudbetalt.

Ifølge samme meddelelse driver koncernen mere end 500.000 servere i 46 datacentre på fire kontinenter. OVHcloud fik i september 2026 sin tredje SecNumCloud-kvalificering fra det franske cybersikkerhedsagentur. Octave Klaba er bestyrelsesformand og administrerende direktør.

At en europæisk udbyder har datacentre uden for Europa, kan give andre landes myndigheder adgang til at stille krav. OVHcloud har selv oplyst om et canadisk krav mod koncernen, som gennemgås i → OVHcloud og den canadiske kendelse.

IONOS

IONOS Group SE er børsnoteret i Tyskland. Ifølge selskabets side om aktien ejer United Internet 63,8 procent. Helikon ejer 6,1 procent og Wellington 3,0 procent, mens 23,3 procent er fri flydende og 3,8 procent egne aktier.

Siden oplyser, at fordelingen bygger på de seneste meddelelser om stemmerettigheder efter den tyske værdipapirhandelslov. Fri flydende andel efter DAX-metoden opgøres pr. 30. juni 2026. Et børsnoteret selskab kan få nye storaktionærer uden at kunderne bliver spurgt, og ejerkredsen skal derfor følges løbende, som beskrevet i → opkøb og kapital.

De tre udbydere efter de fire krav

  • STACKIT · Ejet af Schwarz-koncernen og drevet i egne datacentre i Tyskland og Østrig, jf. faktasiden. Seneste daterede meddelelse i gennemgangen er fra 13. oktober 2026. Prissiden beskriver betaling efter forbrug med registrering pr. time, og en offentlig prisliste og en priskalkulator kan hentes.
  • OVHcloud · Moderselskabet OVH Groupe SA er børsnoteret i Frankrig, jf. regnskabsmeddelelsen. Koncernen ejer og driver egne datacentre på fire kontinenter. Seneste regnskab er fra 20. oktober 2026. Prissiden for Public Cloud viser offentlige priser og en model med Savings Plans for længere binding.
  • IONOS · Majoriteten ejes af United Internet, jf. aktiesiden. Prissiden viser offentlige priser for servere og cloudtjenester. Aktionærfordelingen er opgjort pr. 30. juni 2026.

Alle tre offentliggør priser, så I kan regne på et skifte uden at bede om et tilbud først. Hosting for IONOS’ cloudtjenester er ikke gennemgået her. Kontrollér selv, hvilke datacentre og lande den tjeneste, I overvejer, bruger.

Andre bygherrer

Telenor har bygget en norsk cloud uden de store amerikanske udbydere, som gennemgås i → Telenor og Skygard. Samtidig tilbyder de amerikanske udbydere selv europæiske udgaver med lokal drift. De vurderes efter samme målestok i → hyperscalernes suveræne clouds.

For en exit-plan er forskellen mellem de to typer udbydere ejerskabet. En amerikansk udbyders europæiske udgave kan ændre lagene for dataresidens og drift, mens moderselskabet forbliver amerikansk. De tre lag forklares i → De tre lag.

Hvad investeringerne ændrer, og hvad de ikke ændrer

Udbygningen betyder, at flere europæiske udbydere nu kan dokumentere offentlige kontrakter, certificeringer og ny kapacitet. Det gør det lettere at begrunde et valg over for ledelse og revision. Det giver også flere muligheder at sammenligne, når en kontrakt skal fornyes.

Investeringerne ændrer ikke, at de europæiske udbydere hver for sig er små sammenlignet med de tre største. De ændrer heller ikke, at funktioner, tjenester og værktøjer kan være færre end hos de store. Et skifte kræver derfor, at I kontrollerer, om de konkrete tjenester, I bruger i dag, findes hos alternativet.

Synergys opgørelse er fra juli 2025 og afspejler derfor ikke kontrakterne fra 2026, som er nævnt ovenfor. Brug den nyeste opgørelse, når tallene skal indgå i et beslutningsgrundlag til ledelsen, og angiv altid datoen for tallene.

Sådan bruger I oplysningerne i exit-planen

  1. Notér tjenesterne · Skriv ned, hvilke cloudtjenester hvert system bruger, fx virtuelle maskiner, databaser, lagring og AI.
  2. Find den juridiske enhed · Notér kontraktparten og ejerkredsen hos hver mulig udbyder, som beskrevet i → trin 2.
  3. Kontrollér datacentrene · Notér, hvem der ejer og driver de datacentre, jeres data skal ligge i, og i hvilke lande koncernen har datacentre.
  4. Sammenlign efter samme målestok · Vurder alle udbydere på ejerskab, hosting, aktualitet og prismodel, jf. → trin 7.
  5. Læs dokumentationen · Brug udbydernes egne regnskaber og meddelelser frem for omtale i medier.
  6. Test i lille skala · Flyt først et system med lav risiko og mål drift, support og omkostninger.

Krav om jurisdiktion i offentlige udbud beskrives i → offentlige udbud.

Hvad gennemgangen kan og ikke kan vise

Gennemgangen kan vise, hvem der ejer tre europæiske infrastrukturudbydere, hvad de selv oplyser om datacentre og vækst, og hvor stor en del af markedet europæiske udbydere samlet har. Den kan også vise, at samme platform kan køre i forskellige datacentre afhængigt af produktet.

Den kan ikke vise, om en bestemt udbyder passer til jeres systemer, eller hvordan kvaliteten af drift og support er. Ingen af udbyderne er hermed anbefalet. Investeringsbeløb er kun gengivet, hvor selskaberne selv har oplyst dem. Oplysningerne gælder pr. 30. oktober 2026.

Betydningen for exit-planen

Notér for hvert system, hvilken europæisk udbyder der kan overtage, hvem der ejer den, og hvilke tjenester der mangler. Gennemgå listen, hver gang en kontrakt med en stor udbyder skal fornyes, fordi markedet ændrer sig hurtigt.

Når mange systemer skal vurderes på én gang, kan en uvildig gennemgang give overblikket. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering omfatter en exit-vurdering pr. system med tid og omkostninger.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026