Digital suverænitet

Den Internationale Straffedomstol og den lukkede Microsoft‑konto (2025)

Den Internationale Straffedomstol og den lukkede Microsoft-konto (2025)

En international domstol i Haag fik i 2025 afbrudt sin chefanklagers adgang til Microsofts tjenester. Resten af domstolen kunne fortsat arbejde. Sagen viser, at en sanktion mod én person kan virke helt ned på den enkelte brugerkonto hos en amerikansk leverandør.

Sagen kort

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har hjemsted i Haag og brugte Microsoft til mail og kontorarbejde. I februar 2025 indførte USA sanktioner mod domstolen og satte chefanklager Karim Khan på sanktionslisten. Hans adgang til Microsoft-tjenesterne blev derefter afbrudt.

Microsoft har siden forklaret sin rolle forskelligt. Selskabet har fastholdt, at det aldrig stoppede tjenesterne til domstolen som helhed. I oktober 2025 bekræftede domstolen over for medierne, at den vil erstatte Microsoft Office med den europæiske open source-pakke openDesk.

Hvad skete der, dato for dato

  • 6. februar 2025 · Præsident Trump underskrev Executive Order 14203 om sanktioner mod ICC. Ordren blev offentliggjort i Federal Register 12. februar.
  • 7. februar 2025 · ICC’s præsident, dommer Tomoko Akane, beklagede ordren i en udtalelse og kaldte den et angreb på domstolens uafhængighed.
  • 13. februar 2025 · OFAC under det amerikanske finansministerium satte Karim Khan på SDN-listen med programkoden ICC-EO14203.
  • Maj 2025 · Associated Press rapporterede, at Microsoft havde lukket chefanklagerens mailadresse, gengivet af Politico.
  • 3. juni 2025 · Microsofts præsident Brad Smith sagde til journalister, at selskabets handlinger ikke indebar ophør af tjenester til ICC.
  • 20. august 2025 · Det amerikanske udenrigsministerium udpegede yderligere to dommere og to vicestatsanklagere under samme ordre.
  • 30. og 31. oktober 2025 · Handelsblatt skrev, at domstolen vil skifte til openDesk, og domstolen bekræftede det dagen efter, ifølge The Stack og EJIL:Talk!.
  • 10. februar 2026 · En direktør fra Microsoft forklarede sig om sagen for det britiske Underhus’ erhvervsudvalg.
  • 25. september 2026 · Domstolens viceanklager sagde ifølge Financial Times, gengivet af Reuters, at domstolen havde udbetalt løn flere måneder forud og fundet andre ordninger for bank, sundhedsforsikring og løn.
  • 9. oktober 2026 · USA indførte sanktioner mod domstolen som organisation, hvor de før ramte enkeltpersoner, herunder et forbud mod finansielle transaktioner med den, ifølge Associated Press og JusticeInfo. Udenrigsminister Marco Rubio kaldte domstolen en “rogue court”. Domstolen afviste sanktionerne som et angreb på folkeretten.

Hvem besluttede

Sanktionen er en amerikansk forvaltningsbeslutning. Den blev truffet af præsidenten og gennemført af OFAC og udenrigsministeriet. Hverken domstolen, Holland eller EU havde indflydelse på den.

Hvem der trykkede på knappen, er uklart. Microsofts direktør Hugh Milward sagde 10. februar 2026 til udvalget, at det var domstolens egen beslutning at afbryde chefanklageren. Han sagde også, at Microsoft havde arbejdet sammen med domstolen hele vejen og holdt den orienteret om drøftelserne med den amerikanske regering. Det fremgår af udvalgets udskrift, spørgsmål 332 og 333.

Hvilken mekanisme

Ordren forbyder i afsnit 3 at levere midler, varer eller tjenester til eller til fordel for en sanktioneret person. En mailkonto hos en amerikansk udbyder er en tjeneste. Mekanismen er gennemgået i → Sanktioner og dekreter.

Microsofts egen beskrivelse fra juni 2025 ligger tæt op ad den. En talsperson sagde ifølge Politico, at selskabet var i kontakt med domstolen under hele forløbet. Forløbet endte med, at den sanktionerede person blev koblet fra. Samme talsperson sagde, at Microsoft på intet tidspunkt stoppede tjenesterne til domstolen. Begge udsagn kan være rigtige på samme tid.

Sanktionen ramte altså én person, og virkningen ramte én konto. Domstolen beholdt sin drift, men mistede rådigheden over, hvem der kunne bruge dens egen mail.

Leverandørens løfte og virkeligheden

  1. april 2025 lovede Microsoft europæiske regeringer at bestride en ordre om at standse cloudtjenester i Europa ad alle juridiske veje. Løftet står i Brad Smiths blogindlæg og skulle skrives ind i kontrakterne med nationale regeringer og Europa-Kommissionen.

Løftet handler om at standse driften i Europa. ICC-sagen handlede om en sanktion mod en enkeltperson. Den slags dækkes ikke af ordlyden. Forskellen er vigtig, når I læser leverandørers suverænitetsløfter, jf. → hyperscalernes suveræne clouds.

Hvad domstolen kunne have vidst på forhånd

USA havde sanktioneret personer ved domstolen før. 2. september 2020 satte OFAC daværende chefanklager Fatou Bensouda og en afdelingschef på SDN-listen. Risikoen for nye sanktioner var dermed kendt, og domstolens arbejde med sager om Israel var offentligt.

En kortlægning af, hvem der kan lukke hvad, ville have vist, at alle konti lå hos ét amerikansk selskab. Den analyse hører til → trin 4 i exit-planen. Sanktionsrisikoen gælder også jeres egne medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, hvis de kan blive udpeget.

Hvad sagen ikke viser

Sagen viser ikke, hvem der teknisk afbrød kontoen. Microsoft har givet to forskellige forklaringer og trukket den ene delvist tilbage. Domstolen afviste at kommentere over for Politico.

Den viser heller ikke, at Microsoft lukker hele organisationer på grund af en sanktion mod en ansat. Domstolens øvrige tjenester fortsatte ifølge Microsoft. Vi har ikke fundet en offentlig meddelelse fra domstolen selv om skiftet til openDesk, og status for migreringen er ikke offentliggjort pr. 30. oktober 2026.

Endelig viser sagen ikke, at en europæisk udbyder ville have kunnet modstå amerikansk pres i alle tilfælde. Det afhænger af udbyderens ejerskab og leverandørkæde. Sammenlign med bankens forløb i → Amsterdam Trade Bank, hvor udløseren var ejerskab.

Samme mekanisme ses i en sag fra 2025, hvor Microsoft lukkede en efterretningsenheds adgang til data i Holland. Den gennemgås i → Microsoft lukkede en efterretningsenheds adgang.

Læren for en exit-plan

En sanktion behøver ikke ramme jeres organisation for at ramme jeres drift. Det er nok, at den rammer en person eller en enhed, som jeres leverandør betjener. Brug sagen til fire handlinger.

  1. Find de konti, der kan lukkes enkeltvis · Notér for mail, filer og kalender, hvem der kan spærre en bruger. Notér også, om I selv kan genåbne kontoen. Analysen følger → trin 4.
  2. Hav en reserve for nøglepersoner · Aftal på forhånd, hvordan en ledende medarbejder kan arbejde videre, hvis kontoen lukkes. Testen hører til → trin 9.
  3. Hold en kopi af mail og dokumenter uden for leverandøren · En kopi hos samme udbyder forsvinder med kontoen, se → backup hos samme udbyder.
  4. Vurder alternativer efter samme målestok · Domstolen valgte en europæisk kontorpakke. Ejerskab, hosting og prismodel for de muligheder, der findes, er gennemgået i → alternativer til kontorpakke og mail.

Hvis I har mange systemer hos samme amerikanske koncern, kan en uvildig gennemgang give overblik. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kortlægger, hvem der kan lukke hvad, og med hvilket varsel.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.