De fleste beredskabsplaner går ud på at genskabe den normale drift. Fire tyske organisationer bag pension, arbejdsformidling, sygesikring og arbejdsskadeforsikring har afprøvet det tilfælde, hvor den normale IT er væk eller ikke kan stoles på, og medarbejderne alligevel skal kunne kommunikere.
Sagen kort
Deutsche Rentenversicherung Bund, Bundesagentur für Arbeit, BITMARCK Holding GmbH og BG-Phoenics GmbH gennemførte sammen med det statsejede Zentrum für Digitale Souveränität (ZenDiS) et fælles projekt. Det hed “Cloudbasierte Kommunikation für kritische Infrastrukturen” (CKKI). Projektet afprøvede, om kontor- og samarbejdspakken openDesk kan bruges som nødarbejdsplads for socialforsikringerne, meddelte Deutsche Rentenversicherung 21. juli 2026.
Scenariet var, at hele en myndigheds IT falder ud eller er kompromitteret, skriver ZenDiS. Konklusionen var, at openDesk allerede nu kan bruges til krisekommunikation.
Hvad skete der, dato for dato
- Oktober 2024 · ZenDiS lancerede openDesk, ifølge projektets afslutningsmeddelelse.
- Projektperioden · Fire selvstændige openDesk-installationer blev sat op og afprøvet hos tre cloududbydere. De offentlige meddelelser oplyser ikke projektets startdato.
- 21. juli 2026 · Deutsche Rentenversicherung og ZenDiS meddelte, at CKKI var afsluttet med positivt resultat.
- 20. august 2026 · ZenDiS åbnede en offentlig høring om openDesk som nødarbejdsplads.
- 24. september 2026 · Høringen lukkede.
- Fjerde kvartal 2026 · openDesk skal efter planen stå klar som nødarbejdsplads hos de deltagende institutioner, skrev ZenDiS i august. Det er en plan. Pr. 30. oktober 2026 foreligger ingen offentlig meddelelse om, at nødarbejdspladsen er taget i brug.
Hvem besluttede
Projektet blev drevet af de fire organisationer sammen med ZenDiS. ZenDiS blev oprettet af den tyske forbundsregering i 2022 og ejes i dag fuldt af forbundsstaten. Ejerskabet forvaltes af forbundsministeriet for digitalisering og statsmodernisering. ZenDiS har ansvaret for den videre udvikling af openDesk.
Direktøren for Deutsche Rentenversicherung Bund, Matthias Flügge, begrundede deltagelsen med ansvaret for, at følsomme data og kritiske kommunikationsveje forbliver sikre og brugbare i en krise. ZenDiS’ direktør, Leonhard Kugler, fremhævede, at løsningen kan stilles til rådighed hurtigt og decentralt under krisebetingelser. Begge udsagn står i meddelelsen fra juli.
Driften lå hos tre cloududbydere, IONOS, STACKIT og T-Systems, som var partnere i projektet. Det tyske forbundsministerium for økonomi og energi støttede projektet med midler fra EU. Resultaterne indgår i EU-initiativet 8ra, der arbejder for en cloud- og edge-infrastruktur i Europa, hvor udbydere kan arbejde sammen.
Hvilken mekanisme
Øvelsen tog fat i en afhængighed, som almindelig backup ikke dækker. En backup hjælper, når data er tabt. Den hjælper mindre, når selve platformen ikke kan bruges, fordi den er nede, kompromitteret eller lukket for jer. Den forskel er beskrevet under → backup hos samme udbyder.
Svaret blev at sprede reserven. De fire installationer var selvstændige og kørte hos forskellige udbydere. Dermed afhang nødarbejdspladsen hverken af organisationernes egen infrastruktur eller af én enkelt cloududbyder. Mekanismen bag den risiko, der opstår, når alt samles ét sted, står under → koncentrationsrisiko.
Hvad testen viste
I testscenarier for driftskontinuitet under realistiske forhold prøvede testbrugere modulerne til filer, chat, mail og videomøder. Resultatet var positivt for alle fire moduler, ifølge meddelelsen.
Projektet flyttede også installationer mellem to forskellige cloudplatforme, og det lykkedes. Det er den del af øvelsen, der har mest at sige for en exit-plan. En plan for at skifte udbyder bliver først efterprøvet, når en kørende installation faktisk flyttes. Spørgsmålet om at kunne skifte udbyder behandles også i → Data Act og skifteretten.
Hvad organisationerne kunne vide på forhånd
Organisationerne havde i forvejen planer for driftskontinuitet. Projektet var rettet mod det tilfælde, som de fleste planer går uden om, at der ikke er noget at genoprette til. Det kan forudses uden særlig viden. Enhver organisation kan stille sig selv spørgsmålet, hvad medarbejderne kommunikerer med, hvis mail, chat og filer ligger på en platform, der er væk.
Det kræver heller ikke en stor organisation at undersøge, om reserven kan startes uden adgang til hovedplatformens brugerkatalog og login. Høringen viser, hvor arbejdet nu ligger. ZenDiS spurgte blandt andet, hvilke krav andre offentlige organisationer stiller til en krisesikker samarbejdsplads. Den spurgte også, hvordan driftsmodeller kan forene driftssikkerhed med uafhængighed af den enkelte udbyder.
Hvad sagen ikke viser
De offentlige kilder oplyser ikke, hvor mange testbrugere der deltog, hvor længe øvelsen varede, eller hvor lang tid flytningen tog. Meddelelsen om resultatet kommer fra deltagerne selv og ZenDiS, der udvikler produktet. Der er ikke fundet en uafhængig evaluering.
Tallet på 100.000 forvaltningsarbejdspladser med openDesk, som ZenDiS oplyser, er ZenDiS’ egen opgørelse og siger intet om, hvor mange der bruger pakken som reserve. Sagen viser heller ikke, at openDesk kan erstatte den daglige arbejdsplads i socialforsikringerne. Projektet handlede om krisekommunikation med få moduler. Arkitekturen med fire installationer hos tre udbydere er desuden dyrere og mere krævende end det, de fleste mindre organisationer har brug for.
Læren for en exit-plan
Øvelsen flyttede fokus fra genopretning til flytning. Det gør den brugbar for organisationer af enhver størrelse, også dem uden råd til fire installationer.
- Læs kontinuitetsplanen kritisk · Notér, om den forudsætter, at I vender tilbage til samme platform. Opdater planen løbende, jf. → hold planen opdateret.
- Øv en flytning · Læg en flytning til en anden udbyder ind i næste beredskabsøvelse, også selvom den kun omfatter mail og filer. Se → overgang, parallel drift og test.
- Spred reserven · Placer nødløsningen hos en anden udbyder end hovedplatformen. Udbydere kan sammenlignes efter samme målestok i → europæisk cloudinfrastruktur.
- Kobl det til kravene · NIS2 stiller krav om driftskontinuitet og leverandørstyring, se → NIS2, jurisdiktion og leverandørstyring. Et lignende forløb i Schweiz står under → Schweiz’ nødløsning.
Hvis I vil vide, hvilke systemer der kræver en reserve, og hvad en flytning vil koste, kortlægger Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering afhængighed og exit-vurdering pr. system.
Kilder
- Deutsche Rentenversicherung Bund og ZenDiS: openDesk als Notfallarbeitsplatz: Sozialversicherer ziehen positive Bilanz im Krisenfall-Verbundprojekt, pressemeddelelse, Bochum, 21. juli 2026. https://www.deutsche-rentenversicherung.de/Bund/DE/Presse/Pressemitteilungen/pressemitteilungen_aktuell/2026/2026-07-21-ckki-zendis-opendesk.html
- ZenDiS (openDesk-bloggen): Samme meddelelse, 21. juli 2026. https://www.opendesk.eu/de/blog/ckki-abschluss
- ZenDiS (openDesk-bloggen): openDesk als Notfallarbeitsplatz: Konsultationsprozess gestartet, 20. august 2026. https://www.opendesk.eu/de/blog/konsultationnotfallarbeitsplatz
