Staten forventer at bruge 560,3 mio. kr. på Microsoft i 2025 gennem den fællesstatslige aftale om standardsoftware. Tallet står i et supplerende ministersvar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It fra august 2025.
Artiklen gennemgår, hvad svaret indeholder, hvordan tallene er opgjort, og hvad de ikke dækker. Den viser også, hvordan en offentlig organisation kan bruge tallene i sin egen exit-plan. Status er opgjort 31. oktober 2026.
Spørgsmålet fra udvalget
Udvalget for Digitalisering og It stillede 11. juni 2025 spørgsmål nr. 114 (Alm. del) efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen. Spørgsmålet gjaldt det offentliges udgifter til Microsoft-licenser i form af software, fagsystemer, cloud, servere og infrastruktur.
Udvalget bad om tal for stat, regioner og kommuner. Udgifterne skulle opgøres årligt for 2022 til 2024 og som forventede udgifter for 2025 til 2027.
Det supplerende svar fra august 2025
Daværende finansminister Nicolai Wammen sendte et supplerende svar 14. august 2025. Finansministeriet havde indhentet bidrag fra Økonomistyrelsen.
Ifølge svaret kunne udgifterne for 2025 til 2027 nu skønnes, fordi Økonomistyrelsen havde afsluttet genudbuddet af aftalen om standardsoftware. Tallene gælder statens forventede udgifter til Microsoft på den fællesstatslige aftale.
Tallene for 2025 til 2027
Svaret indeholder én tabel med statens udgifter til Microsoft-licenser og fagsystemer. Beløbene er i mio. kr. i 2025-priser.
- 2025 · Software 401,3, cloud 85,3 og servere og infrastruktur 73,7. I alt 560,3 mio. kr.
- 2026 · Software 393,3, cloud 83,6 og servere og infrastruktur 72,2. I alt 549,1 mio. kr.
- 2027 · Software 385,4, cloud 81,9 og servere og infrastruktur 70,8. I alt 538,1 mio. kr.
Software udgør godt 70 procent af beløbet i alle tre år. Fordelingen mellem de tre poster er næsten den samme fra år til år.
Sådan er tallene opgjort
Tallene er skøn baseret på den nuværende aftale om standardsoftware. Ifølge tabellens kildeangivelse bygger de på priser, som den nye leverandør Atea A/S oplyste til staten under udbuddet.
Svaret skriver, at forbruget er forbundet med en vis usikkerhed. Det afhænger primært af antallet af ansatte i staten. Det afhænger også af de teknologivalg, som de enkelte institutioner under Statens Indkøbsprogram træffer.
Beløbene for 2026 og 2027 er regnet tilbage til 2025-priser. Svaret bruger en beregningsteknisk antagelse om en prisudvikling på 2 procent om året.
Hvorfor faldet i tabellen kan snyde
Tabellen viser et fald fra 560,3 til 538,1 mio. kr. Faldet skyldes i høj grad tilbageregningen til 2025-priser.
Lægges de 2 procent om året til igen, svarer 2026 og 2027 til omkring 560 mio. kr. i løbende priser. Det er sitets egen beregning ud fra svarets forudsætninger. Svaret selv angiver ikke beløb i løbende priser.
Tallene peger derfor på et forbrug på nogenlunde samme niveau i hele perioden. Det gælder med forbehold for antallet af ansatte og institutionernes valg.
Hvorfor udgifterne steg fra 2024
Økonomistyrelsen bemærker i svaret, at udgifterne er steget fra 2024. Styrelsen nævner tre mulige forklaringer.
- Højere forbrug · Fx flere licenser.
- Ændret indkøb · Fx licenser med mere sikkerhed.
- Højere enhedspriser · Prisen pr. licens er steget.
Svaret fordeler ikke stigningen på de tre forklaringer. Det angiver heller ikke udgiften for 2024, så stigningens størrelse fremgår ikke af svaret.
Hvad svaret ikke indeholder
Det supplerende svar indeholder ingen tal for 2022 til 2024. Det indeholder heller ingen tal for regioner eller kommuner, selv om udvalget spurgte til dem.
Tallene dækker kun statens forbrug på den fællesstatslige aftale om standardsoftware. Køb uden for aftalen og fagsystemer fra andre leverandører, der bygger på Microsoft, fremgår ikke. Et samlet tal for hele den offentlige sektor findes derfor ikke i svaret.
Kommunernes udgifter skal findes i kommunernes egne dokumenter. Aarhus Kommune har fx opgjort sine udgifter til Microsoft-licenser og andet til 42 mio. kr. i 2024, jf. → Aarhus Kommune. KL skriver, at udgifterne til Microsoft-licenser er steget markant i både stat og kommuner, men angiver intet tal, jf. → KL og kommunernes digitale handlefrihed.
Pilotprojektet om open source
Svaret slutter med en oplysning om et pilotprojekt. Statens It og Økonomistyrelsen har påbegyndt udviklingen af en open source-løsning, der ifølge svaret kan blive et fremtidigt alternativ til Microsoft.
Svaret beskriver ikke projektets omfang, tidsplan eller budget. Statens Its arbejde med en arbejdsplads uden Microsoft-programmer er gennemgået i → SIA Open. Den politiske ramme omkring det står i → den danske politiske ramme.
Hvad tallene kan og ikke kan
Tallene kan vise størrelsesordenen på statens samlede binding til én leverandør gennem én aftale. De kan bruges som baggrund, når en ledelse skal vurdere, hvad et skifte eller en delvis udfasning handler om.
De kan ikke bruges som pris pr. bruger eller som facit for en enkelt institution. Svaret oplyser hverken antal licenser, licenstyper eller fordeling på institutioner. Tallene kan heller ikke sammenlignes direkte med en kommunes regnskab, fordi opgørelserne dækker forskellige ting.
En udgift til licenser er kun én del af exit-omkostningen. Data, integrationer, uddannelse og parallel drift kommer oveni, jf. → trin 5.
Spørgsmål til ledelsen ud fra tallene
Svaret giver ikke svar på, hvad udgiften betyder for den enkelte organisation. Det kan ledelsen selv afklare med nogle få spørgsmål.
- Hvor stor er vores andel · Hvor meget af jeres samlede it-budget går til én leverandør, og hvordan har andelen udviklet sig de seneste år?
- Hvad driver stigningen · Skyldes en stigning flere brugere, dyrere licenstyper eller højere priser? Svaret fra Økonomistyrelsen skelner mellem de tre forklaringer, og det kan jeres egen opgørelse også gøre.
- Hvad kan vi fravælge · Hvilke licenser bruges fuldt ud, og hvilke er købt som en del af en pakke?
- Hvem kan ændre vilkårene · Hvilken juridisk enhed er part i aftalen, og hvilket lands lovgivning gælder for den, jf. → Cloud Act?
Svarene hører hjemme i exit-planen ved siden af kortlægningen af systemer og leverandører. De gør det lettere at se, om udgiften er et budgetspørgsmål eller også et spørgsmål om handlefrihed.
Sådan bruger en offentlig organisation tallene
En statslig institution, en region eller en kommune kan bruge svaret som afsæt for sin egen opgørelse.
- Find jeres egen udgift · Træk udgiften til Microsoft fra jeres eget regnskab eller indkøbssystem, og opdel den på software, cloud og infrastruktur som i svaret.
- Notér aftalegrundlaget · Skriv, hvilken aftale I køber under, hvornår den udløber, og hvilke vilkår den har for ophør, jf. → exit i statens standardkontrakter.
- Mål bindingen · Vurder, hvor mange fagsystemer og integrationer der afhænger af licenserne, med skalaen i → vendor lock-in.
- Regn exit-omkostningen · Sæt licensudgiften over for omkostningen ved at skifte, og prioritér efter → trin 6.
- Opdater tallet årligt · Notér pris, antal og licenstype hvert år, så en stigning kan forklares.
Flere offentlige tal om cloud og leverandører står i → Danske tal. En uvildig jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kan bruges, når organisationen ønsker et eksternt blik på afhængighed og exit pr. system.
Kilder
- Finansministeriet (daværende finansminister Nicolai Wammen): Supplerende svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 114 (Alm. del) af 11. juni 2025, 14. august 2025, DIU Alm.del, folketingsåret 2024-25. https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/spm/114/svar/2155512/3055846.pdf
- Folketinget: Udvalget for Digitalisering og It, spørgsmål 114 (Alm. del), folketingsåret 2024-25. https://www.ft.dk/da/samling/20241/almdel/diu/spm/114/index.htm
