Digital suverænitet

70 13 63 23

Offentlige skift i Europa: hvad der er besluttet, og hvad det koster

Offentlige skift i Europa: hvad der er besluttet, og hvad det koster

Flere europæiske myndigheder har besluttet at flytte dele af deres IT væk fra amerikanske leverandører eller at bygge en reserve ved siden af. Fordi offentlige organisationer offentliggør beslutninger og budgetter, er deres tal de bedste, der findes, når andre skal lave en business case for et skifte.

Artiklen samler seks forløb med tal fra organisationernes egne dokumenter. Hvert forløb har sin egen sagsside, hvor detaljerne står. Her er fokus på, hvad der er besluttet, hvad det koster, og hvordan tallene kan bruges.

Hvorfor de offentlige tal er brugbare

Private virksomheder offentliggør sjældent, hvad et leverandørskifte koster. Offentlige organisationer skal ofte fremlægge beslutningsgrundlag, budgetter og status, og pressemeddelelserne er dateret.

Tallene har begrænsninger. De er organisationernes egne, de er sjældent revideret af tredjepart, og de opgøres forskelligt. De er alligevel et bedre udgangspunkt end skøn, fordi kilden er den organisation, der betaler. Alle tal nedenfor er gengivet, som organisationen selv har opgjort dem, med dato.

De seks forløb er valgt, fordi de er dokumenteret i organisationernes egne kilder, og fordi de viser forskellige måder at gribe opgaven an på. De dækker både stat, delstat, kommune og socialforsikring. Valget siger intet om, hvilken tilgang der er den rigtige for andre.

Schleswig-Holstein: mail og kontorpakke flyttet

Den nordtyske delstat gennemførte 2. oktober 2025 skiftet af mailsystemet. Exchange og Outlook fra Microsoft blev erstattet af open source-produkterne Open-Xchange og Thunderbird. Ifølge delstatsregeringen omfattede skiftet over 40.000 postkasser og mere end 100 mio. mails og kalenderposter efter seks måneders overgang. Forvaltningen har omkring 30.000 ansatte.

I december 2025 oplyste regeringen, at næsten 80 procent af arbejdspladserne uden for skatteforvaltningen brugte LibreOffice. Delstaten sparer ifølge egne tal allerede mere end 15 mio. euro i licensomkostninger. Over for det står engangsinvesteringer på 9 mio. euro i 2026 til migrering og videreudvikling.

Omkring 20 procent af arbejdspladserne var fortsat delvist afhængige af Word eller Excel på grund af fagsystemer. Forløbet er beskrevet på → sagssiden om Schleswig-Holstein.

Schweiz: Microsoft 365 og en reserve ved siden af

Den schweiziske forbundsforvaltning valgte den modsatte hovedvej. Udrulningen af Microsoft 365 på omkring 54.000 arbejdspladser blev afsluttet i december 2025. Ifølge meddelelsen må særligt beskyttelsesværdige data ikke lægges i Microsofts cloud.

Samtidig testede Bundeskanzlei en open source-arbejdsplads med 172 testpersoner. I september 2026 satte kancelliet et program i gang for en suveræn arbejdspladsløsning, der skal køre parallelt med Microsoft 365. Løsningen skal være klar til omkring 3.000 brugere i særligt kritiske processer fra udgangen af 2027. Første fase anslås til omkring 9 mio. franc.

Kancelliet skriver selv, at først erfaringerne fra den første fase gør det muligt at anslå, hvad en bred indførelse og en løbende drift vil koste. Det schweiziske eksempel viser en reserve frem for et fuldt skifte. Detaljerne står på → sagssiden om Schweiz.

Holland: regler for statens cloudbrug

Den hollandske regering vedtog 3. juli 2026 en strammere cloudpolitik for staten. Statslige organisationer skal udarbejde en cloudstrategie, før de bruger en offentlig cloudtjeneste, og en exitplan ved brug af vigtige tjenester.

Regeringen fraråder statslige organisationer at lægge mail- og dokumenttjenester i en offentlig cloud. Kildedata fra grundregistre må ikke forvaltes i en offentlig cloud. For organisationer, der kommer under loven om kritiske enheder, frarådes tjenester fra udbydere under lovgivning uden for EU og EØS til kerneopgaver.

Den hollandske tekst bruger ordet afgeraden om mail og dokumenter i offentlig cloud, altså en frarådning. Grundregistrene er derimod omfattet af en egentlig regel. Holland har dermed valgt regler frem for et konkret skifte. Kravene til exitplanen er gennemgået i → Holland kræver exitplaner.

Tyske socialforsikringer: en nødarbejdsplads

Deutsche Rentenversicherung Bund, Bundesagentur für Arbeit og to andre aktører i socialforsikringen afprøvede sammen med ZenDiS, om openDesk kan bruges som nødarbejdsplads. Ifølge pressemeddelelsen fra 21. juli 2026 blev filer, chat, mail og video testet under realistiske forhold.

Løsningen kørte i fire instanser hos cloududbyderne IONOS, STACKIT og T-Systems, og en instans blev flyttet mellem to platforme. Projektet blev støttet af det tyske økonomiministerium med midler fra EU. Meddelelsen oplyser ingen samlede omkostninger. Forløbet står på → sagssiden om de tyske myndigheders øvelse.

Danmark: en pilot i staten og et mål i Aarhus

Færdselsstyrelsens direktør blev 15. december 2025 den første i staten til at skifte til en pc uden Microsoft-programmer. Det er en del af Statens It’s projekt SIA Open. Styrelsen skriver selv, at der er tale om en pilot, og at der ikke skal opsiges Microsoft-licenser på nuværende tidspunkt. Se → sagssiden om SIA Open.

Aarhus Kommune havde ifølge sit svar til SF’s byrådsgruppe udgifter på 42 mio. kr. til Microsoft-licenser og andet i 2024. I budgetforliget for 2026-2029 afsatte partierne 3 mio. kr. årligt til at nedbringe licensudgifterne til kontorpakker. Inden 2030 skal mindst en fjerdedel af kontorpakkens licenser være open source. Forliget regner med besparelser på 5 mio. kr. i 2028, stigende til 7 mio. kr. årligt fra 2029. Se → sagssiden om Aarhus Kommune.

Fire måder at gribe det an på

Forløbene falder i fire grupper.

  • Fuldt skifte, lag for lag · Eksempel: Schleswig-Holstein · Hvad der er dokumenteret: Mail flyttet, kontorpakke på knap 80 procent, besparelse og engangsudgift opgjort
  • Reserve ved siden af · Eksempel: Schweiz, tyske socialforsikringer · Hvad der er dokumenteret: Parallel løsning til kritiske brugere eller krisesituationer
  • Regler for nye valg · Eksempel: Holland · Hvad der er dokumenteret: Krav om strategi og exitplan, frarådede anvendelser
  • Pilot og delmål · Eksempel: Færdselsstyrelsen, Aarhus · Hvad der er dokumenteret: Første brugere, budget og mål for andel af licenser

Ingen af tilgangene er gratis, og ingen af forløbene er afsluttet pr. oktober 2026. Det fælles træk er, at beslutningen bliver taget politisk og gennemført trin for trin.

Sådan bruges tallene i en egen business case

  1. Brug tallene som målestok · Sammenlign jeres licensudgift pr. ansat med de offentliggjorte tal, og notér forskellene i omfang og opgørelse. Aarhus’ tal omfatter fx både licenser og andre Microsoft-udgifter.
  2. Medtag engangsudgiften · Schleswig-Holsteins tal viser både en årlig besparelse og en engangsinvestering. En business case skal have begge sider med, jf. → trin 5 om exit-omkostning.
  3. Regn med tid · Mailskiftet i Schleswig-Holstein tog seks måneder i selve overgangen, og fagsystemerne tager længere tid. Planlæg trinvis efter → trin 9.
  4. Find fagsystemerne først · I flere forløb er det fagsystemerne, der holder de sidste arbejdspladser fast. Kortlæg dem i → trin 1.
  5. Vurdér en reserve · Kan et fuldt skifte ikke betale sig nu, kan en nødløsning til kritiske funktioner være et første skridt.
  6. Medtag brugerne · Uddannelse og support er en del af omkostningen, jf. → brugerne i skiftet.

Hvad overblikket kan og ikke kan vise

Overblikket viser, hvad seks organisationer selv har besluttet og offentliggjort, og hvilke tal de selv har opgjort. Det viser også, at tilgangene er forskellige, og at store skift tager år.

Det viser ikke, hvad et skifte koster for en anden organisation. Meddelelserne oplyser sjældent, hvordan besparelserne er beregnet, eller hvad support, uddannelse og egne timer koster over tid. Tallene er ikke revideret af tredjepart i de kilder, der er gennemgået. Overblikket er heller ikke udtømmende, og flere forløb er fortsat i gang pr. oktober 2026.

Tallene er desuden opgjort i forskellige valutaer og for forskellige perioder. Euro, franc og kroner kan ikke lægges sammen uden omregning, og en årlig besparelse kan ikke sammenlignes direkte med et budget for en enkelt fase.

Lyon meddelte i juni 2025, at byen vil gøre sig fri af amerikansk software. Hvad byens egen meddelelse indeholder, gennemgås i → Lyon: ni lokale myndigheder og en plan for open source.

Betydningen for exit-planen

De offentlige forløb giver tal, tidsplaner og en rækkefølge, som andre kan bruge. De viser, at det typisk er fagsystemer og formater, der bestemmer tempoet, mens mail og kontorpakke kan flyttes hurtigere.

Start med jeres egen licensudgift og jeres egne fagsystemer. Sæt dem op mod tallene ovenfor, og beslut, om målet er et skifte, en reserve eller regler for nye valg. Kontorpakker og mailtjenester er vurderet på samme måde i → kontorpakke, mail og samarbejde.

En uvildig vurdering kan betale sig, når business casen skal forelægges politisk, og tallene skal kunne holde. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering omfatter en exit-vurdering pr. system med tid og omkostning.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026