Digital suverænitet

70 13 63 23

Palantir og POL‑INTEL: lokale data, amerikansk leverandør (2026)

Palantir og POL-INTEL: lokale data, amerikansk leverandør (2026)

Dansk politi analyserer sine data i POL-INTEL, en platform bygget på software fra det amerikanske selskab Palantir. I januar 2026 svarede justitsministeren Folketinget, at data og udstyr står på politiets egne lokaliteter i Danmark. Sagen viser, hvor langt den placering rækker, når softwaren, opdateringerne og konsulenterne kommer fra én leverandør.

POL-INTEL er politiets system til tværgående informationsanalyser. Rigspolitiet er dataansvarlig myndighed for systemet, fremgår af bekendtgørelse nr. 1078 af 20. september 2017. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i politilovens § 2 a og fastlægger formål, informationskilder og sletning.

Hvad skete der, dato for dato

  • 20. september 2017 · Justitsministeriet udsteder bekendtgørelsen om tværgående informationsanalyser. Den udpeger Rigspolitiet som dataansvarlig for POL-INTEL.
  • 4. maj 2021 · Justitsministeriet svarer Retsudvalget (alm. del 2020-21, spørgsmål 908), at Palantirs konsulenter bistår med udvikling, drift og support og har adgang til data. Adgangen sker kun via politiets lukkede netværk på politiets egne lokationer.
  • 12. juni 2025 · I svar til Retsudvalget (alm. del 2024-25, spørgsmål 1095) oplyses det, at Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler en exit-strategi væk fra det konkrete produkt.
  • 10. december 2025 · Forsvarets Efterretningstjeneste udgiver sin årlige risikovurdering, Udsyn 2025.
  • 16. december 2025 · Helene Brydensholt (ALT) stiller § 20-spørgsmål S 360. Hun spørger, om ministeren ser behov for en risikovurdering af Palantir før eventuelle nye køb, set i lyset af Udsyn 2025.
  • 28. januar 2026 · Daværende justitsminister Peter Hummelgaard svarer og henviser til tidligere svar til Retsudvalget (alm. del 2024-25, spørgsmål 1106 og 1445). Svaret på spørgsmål 1445 fra september 2025 nævner hverken Palantir eller POL-INTEL, men taler generelt om eksterne leverandører.
  • 17. februar 2026 · Palantir indleverer sin årsrapport for 2025 (10-K) til den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC.
  • 13. maj 2026 · Altinget bringer et interview med en forsker, der har skrevet ph.d. om politiets brug af POL-INTEL.

Hvad ministeren svarede

Gengivelsen her bygger på ministerens svar af 28. januar 2026. Folketingets egne sider afviste automatisk hentning, så svaret er læst via Lovguidens gengivelse af sagen. Spørgsmål og svar ligger hos Folketinget som spørgsmål S 360 og svaret på S 360.

Svaret bygger på oplysninger fra Rigspolitiet og PET. Politiet bruger Palantirs software i POL-INTEL til analyse og efterforskning og til administrative opgaver. Brugen er reguleret i politiloven og i POL-INTEL-bekendtgørelsen.

Al data og alt it-udstyr er ifølge svaret placeret på politiets lokaliteter i Danmark. Palantirs konsulenter har adgang til data, hvilket Justitsministeriet bekræftede allerede i 2021 med ordene “Konsulenterne herfra kan således kun tilgå POL-INTEL via politiets lukkede netværk”. Rigspolitiet gentog over for Information i april 2025, at Palantir-medarbejdere har adgang til data. Konsulenterne er sikkerhedsgodkendte, har tavshedspligt, og deres arbejde logges. Al brugeraktivitet i systemet kontrolleres. PET oplyste, at tjenesten er afhængig af data og it-løsninger og er meget varsom med at oplyse om sine kapaciteter og arbejdsmetoder.

Ministeren henholdt sig til de tidligere oplysninger. Rigspolitiet og PET er ifølge svaret løbende opmærksomme på passende foranstaltninger over for nuværende og fremtidige it-leverandører.

Hvem besluttede

Rigspolitiet er dataansvarlig efter bekendtgørelsens § 2 og bærer dermed ansvaret for behandlingen i systemet. Justitsministeren svarer politisk for området over for Folketinget. Palantir leverer softwaren og stiller konsulenter til rådighed.

Valget af foranstaltninger over for leverandøren ligger hos Rigspolitiet og PET. Svaret beskriver de valgte foranstaltninger som sikkerhedsgodkendelse, tavshedspligt, logning og kontrol af brugeraktivitet.

Hvilken mekanisme

I → de tre lag dækker ministerens svar især det første lag, dataresidens. Data og udstyr står i Danmark hos politiet. De to andre lag, drift og jura, afhænger af leverandøren.

Drift handler om, hvem der kan ændre systemet. Palantir beskriver i sin årsrapport en leveringsplatform, Apollo, som samler levering af nye funktioner, sikkerhedsopdateringer og konfigurationer. Platformen bruges ifølge selskabet både i cloud og hos kunder, der kører lokalt. Samme rapport skriver, at selskabet i kundens egne miljøer ikke altid har fuld kontrol over, hvordan platformene sættes op og sikres. Mekanismen med opdateringer udefra er beskrevet under → lokal drift og leverandørkontrol og → software, der ændres uden samtykke.

Jura handler om, hvilken lovgivning leverandøren og dens folk er underlagt. Palantir Technologies Inc. er registreret i Delaware med hovedkontor i Florida. Selskabets tilbud er omfattet af amerikansk eksportkontrol, og selskabet kræver overholdelse af amerikanske eksport- og sanktionsregler i sine kundekontrakter, fremgår af 10-K. Betydningen af amerikansk lovgivning for en leverandør er gennemgået under → Cloud Act og → sanktioner og dekreter.

Hvad Palantir selv oplyser

Palantirs omsætning var 4,5 mia. dollar i 2025, ifølge årsrapporten. 54 procent kom fra kunder i regeringssegmentet, og 74 procent fra kunder i USA. Platformen Gotham beskrives som brugt af forsvarsmyndigheder og efterretningssamfundet.

Stifterne Stephen Cohen, Alexander Karp og Peter Thiel har gennem en særlig aktieklasse og stemmeaftaler 49,999999 procent af stemmerne. Selskabet skriver, at de dermed reelt kontrollerer alle forhold, der forelægges aktionærerne, i overskuelig fremtid. Ejerskabet er relevant for → trin 2 om juridisk enhed og moderselskab.

Et andet svar fra det tyske forsvar

Chefen for det tyske forsvars cyber- og informationsdomæne, viceadmiral Thomas Daum, sagde i et interview med Handelsblatt 27. april 2026, at forsvaret foreløbig ikke planlægger kontrakter med Palantir. Han kaldte det for nuværende utænkeligt at give industriens medarbejdere adgang til den nationale databeholdning, ifølge Handelsblatt og Reuters. Anadolu gengav samme interview og skrev, at Palantir afviste risikoen.

De to myndigheder vurderede altså konsulenternes adgang forskelligt. Den danske løsning bygger på godkendelse, tavshedspligt og logning. Det tyske forsvar valgte den adgang fra.

Det danske forsvar var tæt på at købe Palantirs Maven Smart System. Sms’er mellem Palantirs salgsagent og Forsvarets indkøbsstyrelse viser ifølge Ingeniøren 12. marts 2026, at styrelsen tilsyneladende var tæt på en beslutning. Ifølge anonyme kilder til Altinget 1. oktober 2026 blev købet droppet efter Grønlandskrisen. Den begrundelse har kun Altinget. NATO købte selv en udgave af systemet i 2025, skrev DefenseScoop.

Hvad myndigheden kunne have vidst på forhånd

Leverandørens hjemland, ejerstruktur og eksportkontrol fremgår af selskabets offentlige indberetninger. At softwaren kræver løbende leverancer og konsulentbistand, følger af leveringsmodellen. Udsyn 2025 lå offentligt, da spørgsmålet blev stillet.

En vurdering efter → trin 4 om afhængighed ville spørge, hvem der kan lukke, se eller ændre systemet, og med hvilket varsel. Ministerens svar besvarer spørgsmålet om at se. Det besvarer ikke offentligt, hvad der sker, hvis opdateringer eller konsulenter udebliver.

Hvad sagen ikke viser

Sagen viser ikke, at Palantir som selskab eller amerikanske myndigheder gennem selskabet har hentet data ud af politiets systemer. Konsulenternes adgang går gennem politiets lukkede netværk. Forskeren Björn Karlsson har over for Altinget vurderet, at det er uklart, hvilken adgang selskabet har. Han oplyste, at han ikke ved, om der findes en bagdør, og Palantir afviste spekulationerne. Vurderingen er hans egen.

De offentlige kilder oplyser ikke kontraktens løbetid, exit-vilkår eller hvordan opdateringer når politiets installation. PET har af hensyn til sine arbejdsmetoder ikke beskrevet sin brug. Det tyske forsvars beslutning gælder et andet projekt og er betegnet som foreløbig.

Læren for en exit-plan

En analyseplatform samler data fra mange registre, og arbejdsgangene bygges op omkring den. Lokal placering af data løser det første lag. Exit-planen skal også dække de to andre. Brug sagen til fire handlinger.

  1. Skil de tre lag ad · Notér for hver platform, hvor data står, hvem der leverer opdateringer og konsulenter, og hvilken lov de er underlagt.
  2. Beskriv, hvad der kører uden leverandøren · Angiv, hvor længe systemet kan køre uden opdateringer og support, og hvad det koster at genopbygge analyserne, som i → trin 5.
  3. Skriv udlevering i kontrakten · Aftal format for data, modeller og analyseopsætninger samt en overgangsperiode med bistand, jf. → trin 8.
  4. Gentag vurderingen ved nye køb · Opdatér vurderingen, når trusselsbilledet eller leverandørens ejerforhold ændrer sig, se → afhængighed som strategisk risiko.

En uvildig gennemgang kan samle de tre lag i én vurdering pr. system. Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering omfatter moderselskab, afhængighedsgrad og exit pr. system.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026