Digital suverænitet

70 13 63 23

Ishøj Kommune: fuld licens til dem, der bruger den

Ishøj Kommune: fuld licens til dem, der bruger den

Ishøj Kommune har skåret markant i antallet af Microsoft 365-licenser. Sagen viser et exit-skridt, som en organisation kan tage uden at flytte sine systemer.

Sagen kort

Ingeniørens DigiTech beskrev 14. april 2026, at Ishøj Kommune har reduceret antallet af Microsoft 365-licenser markant. Artiklen blev bragt på Version2 og Ingeniøren. Ifølge den har kun omkring halvdelen af medarbejderne nu en fuld Microsoft-licens. De øvrige bruger enklere løsninger til mail, kalender og grundlæggende opgaver.

Rubrikken er Version2’s og taler om, at halvdelen af de ansatte bruger en open source-kontorpakke. Den dækkende formulering er, at kun omkring halvdelen har en fuld Microsoft-licens. Resten bruger enklere løsninger, blandt andet en open source-kontorpakke, som kommunen er ved at bygge, ifølge DigiTech 10. april 2026. Hvilken løsning der er tale om, fremgår ikke af den frit tilgængelige del.

Kernen i sagen er en skelnen mellem brugergrupper. Artiklen bruger en SOSU-assistent som eksempel på en medarbejder, hvis behov adskiller sig fra resten. Den skelnen er også grundlaget for → trin 1 i exit-planen.

Hvad skete der, dato for dato

  • 18. marts 2026 · I Altingets serie Ugens digitalchef fortalte Christian Koerner, chef for IT og Digitalisering i Ishøj Kommune, at kommunen havde testet en open source-kontorpakke som alternativ til Microsoft. Samspillet med de eksisterende systemer blev en udfordring. Rubrikken gengiver hans konklusion, at et skifte af kontorpakke ikke kan ske i ét hug. Samme interview nævner en open source-løsning til brugerstyring fra det fælleskommunale OS2-samarbejde.
  • 10. april 2026 · DigiTech beskrev, at kommunen har bygget et open source-alternativ til Microsofts kontorpakke.
  • 14. april 2026 · DigiTech skrev under rubrikken “Efter store prisstigninger har kommune udfaset en række amerikanske it-systemer”, at anledningen var store prisstigninger fra amerikanske it-leverandører i 2025. Artiklen nævner VMware ved navn. Samme dag bragte Version2 og Ingeniøren artiklen om, at kun omkring halvdelen af medarbejderne har fuld licens. Samme dag bragte DK Nyt en kort nyhed om, at Ishøj henter inspiration i Tyskland og bygger et alternativ til Microsoft. Teksten er kun tilgængelig for abonnenter, så det tyske forbillede kan ikke belægges her.
  • 22. april 2026 · Altinget opgjorde, at kommunerne betalte mindst 380 mio. kr. for Microsofts bruger- og serverlicenser i 2020 og mindst 646 mio. kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 70 procent. Tallene har Altinget indsamlet fra kommunerne selv.
  • 11. maj 2026 · Altinget og Mandag Morgen nævnte i artiklen “Delete Windows” Ishøj som en af fem kommuner, der er gået foran med digital handlefrihed. De fire andre er Aarhus, København, Vejle og Lyngby-Taarbæk.

Hvem besluttede

De offentligt tilgængelige kilder siger ikke, hvem der traf beslutningen om at nedjustere licenserne. Der er ikke fundet en byrådsbeslutning, en udvalgssag eller en meddelelse fra kommunen selv. Den person, der udtaler sig på kommunens vegne, er it-chefen i Altingets interview.

Det adskiller sagen fra → Aarhus Kommune, hvor byrådet afsatte penge i en budgetaftale. I Ishøj ser skridtet ud til at være taget i den daglige it-forvaltning. Det kan ikke afgøres ud fra de tilgængelige kilder.

Hvilken mekanisme

Mekanismen er licensniveauet. Når alle medarbejdere får den samme pakke, følger prisen antallet af ansatte frem for det, de bruger. Når leverandøren hæver prisen, rammer stigningen hele bestanden på én gang. Det er beskrevet under → tvangsbundling og prisstigninger.

Ishøj har vendt spørgsmålet om. Udgangspunktet er, hvad den enkelte medarbejdergruppe har brug for. En medarbejder, der primært bruger mail og kalender, får en enklere løsning. Hvilke grupper der har beholdt fuld licens, fremgår ikke af kilderne.

Erfaringen fra marts peger på grænsen. Skiftet af kontorpakke ramte integrationerne til de eksisterende systemer. Licensniveauet kan altså justeres hurtigere end kontorpakken kan udskiftes. Bindingen i formater og integrationer er beskrevet under → dokumentformater som binding.

Hvad kommunen kunne have vidst på forhånd

Prisudviklingen kom gradvist. Altingets opgørelse viser en stigning over seks år for kommunerne samlet. En organisation, der kender sine brugergrupper, kan se, hvor meget af udgiften der går til funktioner, som en stor del af medarbejderne ikke bruger.

Det var også forudsigeligt, at integrationerne ville være den svære del. Fagsystemer forventer typisk bestemte formater, og skabeloner og makroer er bygget til én pakke. Det taler for at kortlægge integrationerne, før en ny kontorpakke rulles ud. Det taler også for at starte med de brugergrupper, der har færrest af dem.

Hvad sagen ikke viser

Kommunen har ikke offentliggjort, hvor mange licenser der er nedjusteret, hvor mange medarbejdere det drejer sig om, eller hvad besparelsen er. Der er ikke fundet kommunale dokumenter om indsatsen. Det er heller ikke oplyst, hvilke løsninger de lette brugere har fået, eller hvor de drives.

Tal og produktnavne, der cirkulerer i læserkommentarer under artiklerne, er ikke medtaget, fordi de ikke kan belægges.

Sagen viser derfor ikke, at Ishøj er blevet mindre afhængig af én leverandør. Omkring halvdelen af medarbejderne har fortsat fuld licens, og de enklere løsninger kan i princippet komme fra samme leverandør. Om skridtet ændrer jurisdiktion, datasted eller driftsansvar, afhænger af den valgte løsning. Det kan ikke afgøres her. Forskellen mellem de tre lag er beskrevet under → tre lag: dataresidens, drift og jura.

Læren for en exit-plan

Licensniveauet er et af de første steder at arbejde, fordi det ikke kræver en fuld migration. Skridtet sænker udgiften og gør afhængigheden synlig. Det giver også en gruppe brugere, hvor et alternativ kan afprøves med lav risiko.

  1. Kortlæg brugergrupperne · Opdel medarbejderne efter, hvad de faktisk bruger: mail og kalender, dokumentarbejde, fagsystemer med integration. Det hører til i → trin 1.
  2. Tilpas licensniveauet · Giv fuld licens, hvor behovet er dokumenteret. Kontrollér i kontrakten, hvornår licenser kan nedjusteres, og hvilke bindingsperioder der gælder. Se → brugsret og vedligeholdelse.
  3. Prioritér de lette brugere først · De har færrest integrationer og er derfor det naturlige sted at begynde. Rækkefølgen fastlægges i → trin 6.
  4. Afprøv integrationerne før udrulning · Test fagsystemer, skabeloner og formater, før en ny kontorpakke tages i brug. Ishøjs erfaring viser, at det er her, skiftet bliver svært.
  5. Vurder alternativet efter samme målestok · Ejerskab, hosting, aktualitet og prismodel skal efterprøves for den løsning, de lette brugere får. Se → alternativer til kontorpakke og mail og → brugerne i skiftet.

Hvis I vil have kortlagt, hvor licenser, formater og integrationer binder jer, og hvad en exit koster pr. system, kan en uvildig jurisdiktions- og afhængighedsvurdering være et udgangspunkt.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Eller kontakt os på

+45 70 13 63 23

info@nielcoit.dk

Seneste på bloggen

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026