Digital suverænitet

70 13 63 23

...

Danske tal om cloud og afhængighed af IT-leverandører

Denne side samler de få danske tal om cloud og IT-leverandører, der kan føres tilbage til en primærkilde. Hvert tal har år, kilde og en kort note om, hvad det kan og ikke kan bruges til. Tal, vi ikke har kunnet efterprøve hos udgiveren, er udeladt.

Tallene beskriver Danmark som helhed. Jeres egen afhængighed kræver jeres egne tal, og dem finder I ved at kortlægge systemer, data og leverandører. → Trin 1 i exit-planen: kortlæg systemer, data og leverandører · Afhængighed som strategisk risiko

Virksomhedernes brug af cloud

  • 70 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte købte IT-services som cloud i 2026, viser Danmarks Statistik, tabel ITAV27. Tallet viser udbredelsen i private byerhverv, men siger intet om, hvilke udbydere virksomhederne bruger, eller hvor afhængige de er.
  • Blandt virksomheder med 250 ansatte og derover købte 92 pct. cloudtjenester i 2026, ifølge samme tabel ITAV27. Det viser, at store organisationer næsten alle har dele af driften hos en ekstern udbyder, men ikke hvor stor en del.
  • 64 pct. af virksomhederne købte e-mail som cloudtjeneste i 2026, og 59 pct. købte kontorprogrammer på samme måde, ifølge tabel ITAV27. Tallene peger på mail og kontorpakke som de mest udbredte afhængigheder, men de skelner ikke mellem udbydere eller jurisdiktion.
  • 19 pct. af virksomhederne købte generativ kunstig intelligens som cloudtjeneste i 2026, første år spørgsmålet indgår i tabel ITAV27. Tallet kan bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen, men der er endnu ingen tidsserie at sammenligne med.

→ Alternativer til kontorpakke og mail

Danmark sammenlignet med EU

  • 68,9 pct. af danske virksomheder brugte betalte cloudtjenester i 2025 mod 52,7 pct. i EU som helhed, ifølge Eurostat. Tallet viser, at Danmark ligger højt i EU, men det siger ikke noget om, hvem der leverer tjenesterne.
  • 65,0 pct. af danske virksomheder købte i 2025 mindst én af de tjenester, Eurostat regner som avancerede, og blev dermed klassificeret som “highly dependent” på cloud, ifølge Eurostat. Det var den næsthøjeste andel i EU efter Finland. EU-gennemsnittet var 40,9 pct. Definitionen bygger på typen af tjeneste (IT-sikkerhed, databaser eller udviklingsplatform) og måler ikke, hvor svært det er at skifte.
  • 55,5 pct. af danske virksomheder havde i 2025 deres databaser hos en cloududbyder mod 24,0 pct. i EU, viser Eurostats datasæt isoc_cicce_use. Tallet kan bruges til at vise, at kernedata i mange danske virksomheder ligger hos en ekstern part, men det oplyser ikke placering eller ejerskab.

→ De tre lag: dataresidens, drift og jura

Eksterne leverandører i driften

  • 64 pct. af virksomheder med mindst 10 ansatte havde i 2026 eksterne leverandører til at udføre IT-sikkerhedsopgaver, ifølge Danmarks Statistik, tabel ITAV26. Tallet viser, hvor udbredt det er at lægge sikkerheden ud, men skelner ikke mellem en lokal partner og en global platform.
  • Blandt DI-medlemmer med leverandører uden for EU brugte omkring otte ud af ti systemer til kommunikation og samarbejde fra sådanne leverandører i marts 2026, viser DI’s analyse. Tallet bygger på 357 svar fra DI’s virksomhedspanel, vægtet efter beskæftigelse, og kan ikke overføres direkte til alle danske virksomheder.
  • Omkring hver syvende DI-virksomhed nævnte i marts 2026 leverandørens oprindelsesland som et af de to vigtigste hensyn ved valg af digitale løsninger, ifølge DI. Tallet siger noget om prioriteringer ved køb, men intet om de aftaler, virksomhederne allerede har.

→ Koncentrationsrisiko hos samme leverandør

Muligheden for at skifte leverandør

  • To tredjedele af DI’s medlemsvirksomheder vurderede i marts 2026, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan skifte leverandør af forretningskritiske IT-systemer uden større barrierer, ifølge DI. Tallet er virksomhedernes egen vurdering og måler ikke den faktiske pris eller tid for et skifte.
  • Kun 2 pct. af virksomhederne i samme DI-undersøgelse vurderede, at de i høj grad kan skifte uden væsentlige udfordringer. Tallet kan bruges til at vise, hvor sjældent en klar exit-vej er, men det beskriver medlemmer af én organisation.
  • Hver tiende DI-virksomhed havde i marts 2026 overvejet at skifte leverandør på grund af geopolitiske spændinger, og ingen havde gennemført et egentligt skifte, ifølge DI. Tallet viser afstanden mellem overvejelse og handling på et tidspunkt, men følger ikke virksomhederne over tid.

→ Vendor lock-in: mål bindingen · Trin 4 i exit-planen: hvem kan lukke, se og ændre

Det offentliges udgifter og kontrakter

  • Finansministeriet skønnede i et supplerende svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It 14. august 2025, at staten ville bruge 560,3 mio. kr. på Microsoft i 2025 til software, cloud, servere og infrastruktur på den fællesstatslige aftale om standardsoftware, se DIU alm. del spm. 114. Tallet er et skøn i 2025-priser for staten og omfatter ikke kommuner og regioner.
  • Rigsrevisionen fandt i december 2016, at 8 af 72 større statslige kontrakter om IT-drift og vedligeholdelse aldrig havde været i udbud, svarende til 19 pct. af kontraktudgifterne og 296 mio. kr. i 2015, ifølge beretning 8/2016. Tallet er historisk og viser, hvordan afhængighed opstår over årtier, men ikke hvordan kontrakterne ser ud i dag.
  • Ud over de 8 kontrakter vurderede Rigsrevisionen i samme beretning 8/2016, at 24 udbudte kontrakter kun havde været udsat for begrænset konkurrence. Tallet kan bruges som dokumentation for, at et udbud ikke i sig selv sikrer et reelt valg.
  • To leverandører, CSC og KMD, stod for 40 pct. af statens udgifter til de 72 kontrakter i 2015 og for 93 pct. af udgifterne til de kontrakter, der aldrig var udbudt, ifølge beretning 8/2016. Tallet viser koncentration i statens IT-drift dengang og siger intet om nutidens leverandørbillede.

→ Statens udgifter til Microsoft · Sagen om Aarhus Kommune · Exit i standardkontrakter

Markedsandele i Europa

  • Europæiske cloududbydere havde omkring 15 pct. af det europæiske cloudmarked i 2024, ned fra 29 pct. i 2017, ifølge Synergy Research Group. Tallet gælder hele Europa og kan ikke bruges som dansk markedsandel.
  • Amazon, Microsoft og Google havde tilsammen 70 pct. af det europæiske marked i samme opgørelse fra Synergy Research Group. Tallet viser koncentrationen på udbydersiden, men opgørelsen giver ikke de tre udbyderes andele hver for sig.
  • Synergy opgjorde det europæiske cloudmarked til 61 mia. euro i 2024 i samme opgørelse. Tallet giver en størrelsesorden for markedet, men Synergys metode og rådata er ikke offentlige.

→ Europæisk cloud-infrastruktur · Hyperscalernes suveræne clouds

Vil I have jeres egne tal frem pr. system og leverandør, beskriver Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering, hvad sådan en kortlægning omfatter.

Kilder

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Jeg sælger rådgivning, ikke produkter, og har ingen leverandørpartnerskaber.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Seneste artikler

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

Statens udgifter til Microsoft: hvad tallene viser

31. oktober 2026

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc'er, servere og netværksudstyr

Fysisk infrastruktur: hvem står bag pc’er, servere og netværksudstyr

30. oktober 2026

KL og kommunernes digitale handlefrihed

KL og kommunernes digitale handlefrihed

30. oktober 2026