Digital suverænitet

Norge gjorde digitale afhængigheder til en opgave for syv departementer (2026)

Norge gjorde digitale afhængigheder til en opgave for syv departementer (2026)

Norges regering nedsatte i april 2026 en arbejdsgruppe om landets digitale handlingsrum. Gruppen bestod af syv departementer, heriblandt forsvar, justits og udenrigs. Sagen viser, hvordan en stat placerer spørgsmålet om leverandørafhængighed, og hvad der sker, når rådene holdes internt.

Sagen kort

Digitaliserings- og forvaltningsminister Karianne Tung oprettede gruppen for at give regeringen konkrete råd før sommeren, oplyste departementet 22. april 2026. Departementet bruger betegnelsen “digitalt handlingsrom” frem for digital suverænitet. Gruppen leverede sine råd før sommerferien, men rapporten er undtaget fra offentlighed, skrev Altinget 10. august 2026.

Hvad skete der, dato for dato

  • 22. april 2026 · Departementet offentliggjorde arbejdsgruppen og tre mulige tiltag. Meddelelsen oplyste, at tre ud af fire offentlige virksomheder i Norge bruger Microsofts løsninger.
  • 24. april 2026 · Altinget gengav departementets liste over deltagerne. Ud over Digitaliserings- og forvaltningsdepartementet sad Forsvarsdepartementet, Justis- og beredskapsdepartementet, Utenriksdepartementet, Kunnskapsdepartementet, Samferdselsdepartementet og Nærings- og fiskeridepartementet med, ifølge Altinget.
  • Foråret 2026 · Gruppen inviterede omkring 50 offentlige og private aktører til møder om input, skrev Altinget.
  • 30. juni 2026 · Regeringen skærpede sikkerhedskravene til datacentre med virkning fra 1. juli. Tung knyttede selv ændringen til landets digitale handlingsrum.
  • 10. august 2026 · Altinget oplyste, at rådene var leveret, men at departementet betragter rapporten som et internt arbejdsdokument.

Pr. 30. oktober 2026 er Altingets omtale fra august den seneste kendte offentlige oplysning om rådene.

Hvem besluttede

Initiativet kom fra digitaliseringsministeren. Opgaven blev efter Tungs skriftlige svar til Stortinget formuleret som at kortlægge risici knyttet til det digitale handlingsrum og foreslå prioriterede tiltak, skrev Altinget. Mandatet selv er ikke offentliggjort.

Departementet har understreget, at digital suverænitet ikke skal forstås som fuld national kontrol eller alenegang. Regeringen skrev samtidig i april, at en fuld udskiftning af de udbredte løsninger hverken er realistisk eller aktuel. Målet er ifølge meddelelsen, at flere norske og europæiske leverandører kan vinde offentlige kontrakter.

Hvilken mekanisme

Sagen handler om koncentration. Når tre fjerdedele af en offentlig sektor bruger samme leverandør, rammer en ændring hos den leverandør bredt. Mekanismen er beskrevet under → koncentrationsrisiko.

Sammensætningen af gruppen er det særlige. Med forsvar, justits og udenrigs ved bordet behandles afhængigheden også som et spørgsmål om beredskab og forholdet til andre stater. Samme kobling mellem afhængighed og sikkerhed findes hos efterretningstjenester og tænketanke, se → afhængigheden som strategisk risiko.

De tre tiltag, regeringen nævnte

Departementet nævnte tre mulige tiltag i april. Det første var en strategi for brug af åben kildekode i staten. Det andet var at opdatere forskriften om IT-standarder med skærpede krav til åbne formater, så myndigheder ikke låses til bestemt software.

Det tredje var at overveje krav om, at statslige virksomheder laver risikovurderinger og styrker deres digitale handlingsrum. Hvorfor formatkravet har betydning for en exit, står under → dokumentformater som binding.

Datacenterkravene som næste skridt

Regeringen fulgte i juni op med en ændring af reglerne for datacentre i Norge. Ifølge meddelelsen af 30. juni 2026 skal myndighederne kunne se, hvem der driver virksomhed i norske datacentre. Ændringerne skal styrke den nationale sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelsen.

Tung begrundede ændringen med, at mere kritisk infrastruktur på norsk jord mindsker afhængigheden af tredjelande. Kravene gælder datacenteroperatørerne og ændrer ikke, hvilke leverandører staten selv bruger. De viser dog, at regeringen arbejder med afhængigheden på flere lag på samme tid. Lagene er beskrevet under → de tre lag.

Hvad organisationerne kunne have vidst på forhånd

Koncentrationen var kendt før gruppen. Departementet oplyste selv andelen på tre fjerdedele i april. En statslig virksomhed kunne derfor uden videre konstatere, at dens egen afhængighed delte mange andre myndigheders.

Tiltagene var heller ikke nye som idéer. Formatkrav og risikovurderinger er værktøjer, en organisation kan bruge selv, uden at vente på en national strategi. Holland har allerede gjort exitplaner til et krav for statens cloudbrug, se → Holland kræver exitplaner.

Hvad sagen ikke viser

Sagen viser ikke, hvad Norge vil gøre. Anbefalingerne er ikke offentlige, og de offentlige kilder om sagen beskriver ingen beslutninger om de tre tiltag. Kritikere i Stortinget, blandt andre Nikolai Astrup (H) og Ingrid Fiskaa (SV), har kritiseret hemmeligholdelsen, skrev Altinget.

Sagen viser heller ikke, at Norge vil forlade bestemte leverandører. Regeringen har selv sagt det modsatte om at erstatte alt. Den viser en placering af spørgsmålet på tværs af ministerier og en vilje til at kortlægge risikoen.

Departementet begrundede undtagelsen fra offentlighed med behovet for frie og åbne råd under sagsbehandlingen, skrev Altinget i august. Der findes ifølge departementet heller ikke et resumé, der kan deles. Stortinget har ifølge Astrup ikke fået oplysninger om gruppens vurderinger.

For andre organisationer betyder det, at Norges konkrete prioriteringer ikke kan bruges som skabelon endnu. Det, der kan bruges, er metoden med at kortlægge risici på tværs af fagområder, før der vælges tiltag.

Læren for en exit-plan

Hvor spørgsmålet placeres, afgør, hvem der stiller spørgsmålene. Ligger afhængigheden kun i IT-afdelingen, behandles den let som drift. Brug den norske sag til fire handlinger.

  1. Placér ansvaret i ledelsen · Fordel de tre roller for kortlægning af afhængigheder, accept af risiko og mandat til at handle ved en afbrydelse. Udgangspunktet er → trin 1.
  2. Gør afhængigheden målbar · Angiv for hvert kritisk system, hvem der kan afbryde, få indsigt eller foretage ændringer, og hvor hurtigt, som i → trin 4.
  3. Prioritér efter betydning · Start med de systemer, kernedriften ikke kan undvære, jf. → trin 6.
  4. Stil formatkrav ved næste anskaffelse · Åbne formater gør flytning af data lettere. I en offentlig organisation hører kravet hjemme i udbuddet, se → jurisdiktion i offentlige udbud.

Den danske ramme er beskrevet under → den danske politiske ramme. Ønsker I et samlet grundlag for ledelsen, kortlægger Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering afhængighedsgrad og exit pr. system.

Kilder

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Skal afhængigheden kortlægges?

Skriv kort, hvilke systemer eller leverandører det drejer sig om, og hvad anledningen er. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.