Website, mail og mange logins hviler på, at et domænenavn kan slås op. Forsvinder opslaget, holder tjenesterne op med at virke, også selv om serverne kører videre.
Artiklen gennemgår de fire led, der skal virke, før et domæne kan bruges, og hvilke staters love der gælder for hvert led. Den slutter med, hvad en exit-plan skal rumme for domæner og DNS.
Fire led mellem navnet og tjenesten
Et domænenavn som eksempel.dk afhænger af fire parter.
- Registry · den organisation, der driver topdomænet, fx .dk eller .com, og fører registeret over alle navne under det.
- Registrator · den forhandler, I køber og fornyer domænet hos, og som indberetter ændringer til registry.
- DNS-udbyder · den tjeneste, der svarer på opslag og fortæller, hvilken server der modtager mail eller viser websitet.
- Resolver · den tjeneste, brugernes enheder spørger, typisk hos internetudbyderen eller en offentlig DNS-tjeneste.
Hvert led kan ligge hos sin egen leverandør i sit eget land. Et stop i ét led er nok til, at mail og website holder op med at virke for omverdenen. Ledene bør derfor stå i kortlægningen fra → trin 1 på linje med andre leverandører.
Topdomænet afgør, hvem der ejer registeret
Topdomænet bestemmer, hvilken organisation og hvilken lov der står øverst i kæden. For .dk står det i lov om internetdomæner § 3, at internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den danske stat.
For .com er registry det amerikanske selskab Verisign, registreret i Delaware med hovedsæde i Reston, Virginia, ifølge selskabets indberetning til SEC. Driften af .com reguleres af en aftale med ICANN og af en samarbejdsaftale med det amerikanske handelsministerium. Ministeriets kontor NTIA oplyste 29. november 2024, at aftalen blev fornyet automatisk 30. november 2024 med de hidtidige vilkår.
Valget af topdomæne er altså også et valg af, hvilken stat der i sidste ende regulerer registeret.
Sådan er .dk organiseret
Administrationen af .dk varetages af Punktum dk efter tilladelse fra staten. Digitaliseringsministeriet forlængede tilladelsen i 6 år ved bekendtgørelse nr. 956 af 27. juni 2025, der trådte i kraft 1. juli 2026. Tilladelsen kan ikke overdrages, og Digitaliseringsstyrelsen skal senest 1. april 2031 høre offentligheden om forlængelse eller udbud.
Loven stiller krav til administratoren. Den må kun administrere danske domæner, må ikke arbejde med gevinst for øje og skal have en bred repræsentation af internetinteressenter i ledelsen (§§ 9 og 10). Efter § 12 kan administrationen, herunder den tekniske drift, dog helt eller delvis overlades til underleverandører. Hvem de er, hører med i en vurdering af kæden, jf. → trin 3 om leverandørkæden.
Et .dk-domæne kan også suspenderes eller slettes efter dansk ret. Klagenævnet for internetdomæner kan efter § 28 træffe afgørelse om at suspendere, slette eller overføre et domænenavn, der er registreret eller brugt i strid med loven eller anden lovgivning.
Ændring for .dk frem mod 2028
Punktum dk oplyser, at domæner, der i dag administreres direkte af Punktum dk, skal flyttes til en registrator senest 30. juni 2028. Flytningen sker med en autorisationskode, som er gyldig i 14 dage.
Valget af registrator bliver dermed et led i kæden for alle .dk-domæner. Ejerskab og land for den valgte registrator bør noteres på samme måde som for andre leverandører.
Når sanktioner rammer et domæne
Sanktionsregler gælder også for domænetjenester. Det amerikanske justitsministerium beslaglagde 22. juni 2021 33 domæner, som Iranian Islamic Radio and Television Union brugte, og tre domæner brugt af Kata’ib Hizballah. Ifølge NBC News og The National var domænerne ejet af amerikanske selskaber, og brugerne havde ikke den tilladelse fra OFAC, som sanktionerne krævede.
NBC News beskrev, at Press TV kort efter var tilbage på et iransk domæne. Sagen viser, at et domæne under et andet lands topdomæne gav en vej tilbage. Mekanismen bag sanktionerne er beskrevet i → sanktioner og dekreter.
ICANN og de ikke-amerikanske registratorer
ICANN koordinerer de generiske topdomæner og akkrediterer registratorer. ICANN’s opfølgning på arbejdsgruppen om jurisdiktion behandler, hvordan amerikanske sanktionsregler begrænser, hvem ICANN kan levere tjenester til.
Ifølge samme side har ICANN siden fjerde kvartal 2023 præciseret over for registratorer uden for USA, at aftalen med ICANN ikke i sig selv forpligter dem til at følge OFAC’s regler. De skal i stedet afspejle deres egen lovgivning i vilkårene over for kunderne. Arbejdet med generelle licenser fra OFAC stod som igangværende med andet kvartal 2026 som mål.
En europæisk registrator er dermed som udgangspunkt bundet af sin egen stats regler. Topdomænets registry kan stadig ligge under en anden jurisdiktion.
DNS-udbyderen er ofte et andet led
Mange organisationer har domænet hos én leverandør og DNS hos en anden, fx en CDN-tjeneste eller den mail- og kontorplatform, der også leverer resten af driften. DNS-udbyderen kan ændre eller stoppe svarene, uden at domænet som sådan bliver rørt.
Resolveren er det fjerde led og ligger typisk uden for jeres kontrol. Den vælges af brugerne, deres internetudbyder eller den organisation, der driver deres netværk. Et stop eller en blokering i resolveren rammer derfor de brugere, der bruger netop den, og sjældent alle på én gang. For egne medarbejdere kan I selv bestemme, hvilken resolver enhederne bruger, og notere den i kortlægningen.
Ligger DNS hos samme udbyder som mail og website, samles flere led hos én leverandør. Det gør en lukning mere omfattende og gør det sværere at flytte trinvis. Mønsteret er beskrevet i → koncentrationsrisiko, og valg af CDN behandles i → CDN: europæiske muligheder.
DNS Belgium, der driver det belgiske topdomæne, har selv taget stilling til sin afhængighed af amerikansk cloud. Forløbet står i → sagen om DNS Belgium.
Typiske huller i kortlægningen
Fem forhold går ofte igen, når domæner gennemgås.
- Ukendt ejer af domænet · Domænet er registreret i en tidligere medarbejders eller et bureaus navn, og organisationen kan ikke selv flytte det.
- Glemte domæner · Internationale domæner til eksport, kampagner eller gamle varemærker står uden for overblikket, selv om de bruges til mail.
- Ingen adgang til koden · Ingen ved, hvem der kan hente autorisationskoden, der kræves for at skifte registrator.
- DNS uden kopi · Zonefilen med alle DNS-poster findes kun hos udbyderen. Uden en kopi skal posterne genskabes fra hukommelsen.
- Fornyelse på ét betalingskort · Domænet fornyes automatisk på et kort, der tilhører en enkelt person. Udløber kortet, kan domænet udløbe uden at nogen opdager det i tide.
Hvad gennemgangen kan og ikke kan vise
Gennemgangen kan vise, hvilke led der ligger under hvilken jurisdiktion, og hvor flere led er samlet hos én leverandør. Den kan også vise, hvor lang tid det tager at flytte DNS og registrator, når adgangen er i orden.
Den kan ikke vise, om en bestemt myndighed vil gribe ind over for et bestemt domæne. Den beskytter heller ikke mod tekniske fejl hos registry. Et skift af topdomæne er desuden et større projekt med betydning for kunder, mailadresser og søgemaskiner, og det skal vurderes for sig.
Tjekliste for domæner og DNS
☐ Alle domæner, organisationen bruger, er listet med topdomæne, registrator og DNS-udbyder.
☐ Registrant er organisationen selv, og kontaktoplysningerne er aktuelle.
☐ Mindst to personer kan logge ind hos registrator og hente en autorisationskode.
☐ Ejer og land for registrator og DNS-udbyder er noteret.
☐ En kopi af zonefilen opbevares uden for DNS-udbyderen og opdateres ved ændringer.
☐ Der findes en navngiven alternativ DNS-udbyder og en beskrevet fremgangsmåde for at skifte.
☐ For .dk-domæner er registrator valgt før 30. juni 2028.
Betydningen for exit-planen
Domæner og DNS er ofte det led, der kan flyttes hurtigst, når forarbejdet er gjort. Notér for hvert domæne, hvor lang tid et skifte af DNS-udbyder og registrator tager, og test skiftet på et mindre vigtigt domæne, jf. → trin 9 om overgang og test. Gentag gennemgangen, når kontrakter eller ejerforhold ændrer sig.
Indgår domæner og DNS i en bredere kortlægning af, hvem der kan lukke for hvad, kan Nielco IT’s jurisdiktions- og afhængighedsvurdering bruges som samlet gennemgang med exit-vurdering pr. system.
Kilder
- Retsinformation: Lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner, §§ 3, 9, 10, 12 og 28. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/164
- Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 956 af 27. juni 2025 om forlængelse af tilladelse til administration af internetdomænet .dk. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/956
- Punktum dk: Sådan skifter du dit .dk-domænenavn til forhandlerhåndtering, set 30.10.2026. https://punktum.dk/en/registrarmanagement
- VeriSign, Inc.: Form 8-K, 1.11.2018 (selskabsoplysninger). https://www.sec.gov/Archives/edgar/data/1014473/000101447318000042/vrsn-form8xkx102918.htm
- NTIA: The .com Cooperative Agreement: Ensuring Internet Stability and Security, 29.11.2024. https://www.ntia.gov/blog/2024/com-cooperative-agreement-ensuring-internet-stability-and-security
- ICANN: Jurisdiction, Work Stream 2 Implementation (anbefaling 4.1 og 4.2), set 30.10.2026. https://www.icann.org/resources/pages/jurisdiction-2022-05-23-en
- NBC News: U.S. seizes over 30 websites linked to Iranian disinformation, 23.6.2021. https://www.nbcnews.com/news/world/u-s-seizes-over-30-websites-linked-iranian-disinformation-n1272076
- The National: US seizes domains of Iran’s Press TV and other state news agencies, 23.6.2021. https://www.thenationalnews.com/mena_edition/mena/us-seizes-domains-of-iran-s-press-tv-and-other-state-news-agencies-1.1246974
